- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
99

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Ligvagt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I Løbet af det 18de Aarhundrede tabte dog "Vaagestuer" sig i
Byerne
. Pietismen var dem en farlig og afgørende Modstander.
Paa Landet i Danmark holdt de sig omtrent Aarhundredet ud,
men heller ikke stort lærtgere. Digteren Steen Blichers Fader,
der var Præst i Vium i Nørrejylland, beskriver Forholdene her
1795 saaledes: "Vaagestuer er nu paa nogle Aar ganske afskaffede.
De bestod i, at sidste Nat før Begravelsen samledes Slægt og
Naboskab i Sørgehuset. Først nød de et Maaltid og derpaa sang de
Salmer og drak Brændevin vekselvis den hele Nat igennem"[1] .
Om Forholdene paa Læsø 1802 hedder det: "Hver Aften kom Naboer
og Bekendte for at se Liget samt synge og læse nogle Bønner i
Ligstuen, hvorved de maatte trakteres med Ost og Brød, Øl og
Brændevin; nu sker det ej saa almindeligt som før"[2].
Fra det nordøstlige Sønderjylland hedder det 1861: Min Moder har
fortalt efter hendes Oldemoder, at i dennes Ungdom var det Skik
at danse omkring Ligkisten og synge eller fremsige noget, som
kaldtes for "Ligvejt" (Ligvagt)[3].

Det Sted i Danmark, hvor Skikken længst holdt sig, var vistnok
Ærø. Endnu i 1834 beskrives Forholdene her saaledes: "Enhver,
som formeligt er bleven underrettet om Dødsfaldet, eller enhver,
som vil, gaar hen i Sørgehuset om Aftenen, hvilket kaldes at gaa
i "Vaagestue". Man viser Familjen en Opmærksomhed derved.
Fruentimmerne tager Plads rundt om Liget og beværtes med Vin og
Kage. Mændene samler sig i et andet Værelse og ryger Tobak og
bydes Øl og Snaps. Den sidste Aften før Begravelsen er Besøgene
almindeligst talrigst"[4].

Af hele den gammelnordiske Fest "Ligvagt", der atter blussede
op i det 16de Aarhundrede, er nu for Tiden vistnok det sidste
levende Minde i Danmark kun det ovenomtalte lille Gratiale,
der under Navn af "Livet" udbetales ved Dødsfald til de gamle
Koner i Ribe Hospital og anvendes til et beskedent Traktement.
Mod Sædvane eller dog ved et Tilfælde er det ejendommeligste
ved Festen blevet bevaret i denne sidste Draabe. Thi den var
fra første Færd et dristigt Forsøg paa at vende op og ned paa
Forholdene, forandre Sorg til Glæde, Død til Liv
. I sin Velmagt
formaaede den at sætte Fart i Ølhornet hos Angelsachser og
Vikinger, og fornøjeligt Sving paa de unge endog i de besejrede
Kelters Hyledans, Selv under Lutherdommens


[1]
Blicher: Topographie over Vium Præstekald. (Viborg 1795.) S. 198.
[2]
L. H. Bing: Beskr. over Lesøe. (Kbhvn. 1802.) S. 178.
[3] Sv. Grundtvig: Gamle
danske Minder. III 173.
[4] I. R. Hübertz: Beskr. o. Ærø.
(Kbhvn. 1834.) S. 270.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free