- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
100

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Ligvagt - 9. Meddelelse om Dødsfald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Djævlefrygt og Helvedrædsel var den i Stand til at omskabe det
"salig Lig" til en gemytlig Vært i en Julestue.

Men den nordiske Fest "Ligvagt" var jo selv kun et enkelt Udtryk
for den fælles menneskelige Trang til at vaage over den døde.
Denne Trang er selvfølgelig ikke ophørt, fordi en af dens
Udtryksformer er gaaet af Brug
. Endnu fremdeles ytrer den sig,
og vil vel i lange Tider blive saaledes ved. Hvor rede den er
til ved Lejlighed at iklæde sig Festform, viser sig ogsaa i
Norden. Det er ikke blot ved kongelige Dødsfald at "Livvagten",
som den ved saadan Lejlighed dobbelttydigt kaldes, holder Vagt
ved Baaren indtil Begravelsen. Ved Thorvaldsens, ved H.C. Ørsteds
Død f. Eks. gav Følelsen af Ærefrygt og Taknemmelighed sig
uvilkaarligt lignende Udtryk. Ved begges Baare blev der af
Kunstnere og Polyteknikere holdt Sørge vagt den sidste Nat før
Begravelsen[1].

*


9



Der er i det foregaaende af og til blevet berørt, at – i det
mindste ifølge Forordninger i det 16de Aarhundrede – maatte
kun "de indbudne" møde ved Ligvagten. Denne Klasse Væsner var
noget nyt
. I Katolicismens Tid havde Sjæleringningen været
tilstrækkelig til at oplyse alle omboende om, at en var død.
Vidste man ikke paa Forhaand, hvem dette monne være, saa løb
Rygtet hurtigt afsted baade i Købstad og paa Land, og ved
Kirken kunde man i hvert Fald faa sikker Bekræftelse paa,
hvem den hensovede var. Som i en senere Tid ved Ildebrand
underrettedes alle ved Klokkernes Klemten; og hvis de tililende
ikke ledtes af Skæret, kunde de ved Kirken faa Besked om, hvor
Ilden var. Under Saadanne Forhold var det højeste Udviklingen
kunde naa til, at man ved Standspersoners Død maaske tillige
lod en Udraaber berette det i Gaderne og en af Præsterne
forkynde det fra Kirkedøren for den tilstrømmende Mængde.

Men efter Reformationen blev Begravelse til en "Fest". Der
maatte da udgaa Indbydelse dertil
som til enhver anden stor
Familjebegivenhed: Barnedaab, Trolovelse,


[1] Werlauff: Hist. Antegnelser t. L. Holbergs
Lystspil S. 352 Anm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free