- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
101

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Meddelelse om Dødsfald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bryllup. Og den voksende Afstand mellem Dødsfald og Begravelse
satte de efterlevende i Stand til at lade Indbydelsen foregaa
med al den Pomp, som Lejligheden krævede. Meget snart bredte
sig blandt Adelen i Danmark den Skik, at Meddelelse om Dødsfald
og Indbydelse til Begravelsen skulde foregaa skriftligt og ved
ridende Bud
. Havde den afdøde Slægt spredt over hele Landet,
hvad jo hyppigt var Tilfældet, kunde Tallet af ridende Bud blive
betydeligt, og mangen Hest reden træt, førend alle havde faaet
Underretningen.

Om de Vanskeligheder, som Udfærdigelsen af disse Breve kunde
volde, faar man stundom et levende Begreb. Da saaledes en
kvindelig Slægtning af Fru Kirstine Erik Lykkes var død 1565
paa Skovgaard, skrev Statholderen i København, Hr. Mogens
Gyldenstjerne, hende straks til og bad hende, da han paa Grund
af Krigsforholdene ikke kunde forlade Byen, om som nærmeste
kvindelig Slægtning at tage sig af Begravelsen. Hun svarede:
"... Kære Frænde! Som I skriver mig til om hendes Begravelse,
at jeg skulde tilhjælpe og bestille, at det kunde gaa skikkeligt
og vel til, saa takker jeg eder saa ganske gerne derfor. Gud skal
være mit Vidne dertil, at jeg skal gøre saa meget derudi, som jeg
hende pligtig er. For hun haver vel levnet saa meget efter sig,
at hun bør have en ærlig Begravelse. Kære Frænde! Som I skriver,
at hendes Begravelse skulde være nu paa Onsdag førstkommende, saa
giver jeg eder ganske venligen at vide, at det bliver for kort
til den Dag. Thi eders Bud kom ikke hid før i Gaar. Og man faar
ikke nu saa snart udskrevet Brevene
, at de kan blive forskikket
inden den Dag. Men det skal dog ske med det snareste, vi kan faa
Brevene skrevet og forskikket til. Gud baade vos det! at vi ikke
kan nu faa eder her til og flere af vore gode Venner, som vilde
gerne være der hos, og kunde bestille det bedre end vi fattige,
bedrøvede Kvindfolk"[1].

Den skriftlige Indbydelse var saa godt som altid enslydende. Da
Skikken jo først kan være opstaaet i Danmark omkring Aar 1560 og
i et Nu blev almindelig, staar vi her overfor et af disse Modens
Trylleslag, hvor alle lystrede og det med en Selvhengivelse og
en Appel, som end ikke det ypperste Fremskridt vilde være i Stand
til at fremkalde. Da man i den følgende Tid, fra Blaavandshuk til
Avaskær, ja, i Norge og tildels i Sverige med,


[1] Brevet er dateret Skovgaard, Fredag
næst før Pintsedag 1565. (Orig.) Danske Adelsbreve. Fasc. 45. Lykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free