Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Meddelelse om Dødsfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kors taalmodeligen! Skriv efter din Datter Sybille, at hun bliver
hos dig nogen Tid! Lad og dine Børn være hos dig og tjene dig!
Gud veed, at kunde jeg i nogen Maade tjene dig, da gjorde jeg
det ganske gerne. Kære Hr. Magnus! For alting da skaan dig selv
for overmaadig Sorg og Græmmelse! Du kan intet have deraf uden at
fordærve dig selv, dine Børn til Skade og Fordærv. Befal det nu
Gud og lad af igen at sørge og lad Gud være din Trøst, efterdi du
nu haver ingen Trøst uden ham! Kære Hr. Magnus! fortænk mig ikke
denne Skrivelse, men gør herefter! Jeg vil nu og altid have dig
Gud almægtigste befalet. Han give dig Glæde og Trøst i den
hellige Andt! Amen. Dette gode Selskab lader sige dig mange gode
Nætter og deres vellige(!) Tjeneste. - Ex kong. Majts.
Orlogsflaade, Tirsdagen den 22de August 1564 under Borgholm.
Herluf Trolle, din gode Ven"[1].
Svagheden ved denne Art Brevstil var, at den var ganske
almindelig. Skøndt meget taler for, at Herluf Trolles Hjerte har
været med i disse Ord, og at han virkelig havde kendt og skattet
den afdøde, afgiver dog dette Brev alene ingen sikker Borgen
herfor. Som Ligtaler i Nutiden kunde denne Slags Breve bugne af
Følelsesudtryk i kirkelig Tiltaleform, uden at man tør gaa ud
fra, at de ogsaa var personligt sande og følte. Gik det saaledes
med det grønne Træ, vil man forstaa, at Mængden af Datidens
Svarskrivelser i Anledning af Dødsbudskab var ganske ubestemte;
snart grædende, snart næsten glubske Formaninger, ufuldbaarne
Formularer, hvor det eneste personlige var Navnene i Adressen
og Underskriften.
Man maa da særlig vogte sig for at drage Slutninger af saadanne
Breve og mindst af alt tropaa, at de her saa deltagende, gudhengivne
Frænder var de samme ved Arveskiftet. I den korte Mellemtid
blegede i Reglen det overflødige bort, og kun Sandheden stod
tilbage: "Dersom jeg udi nogen Maade kan tjene eller gøre det,
jeg kan have godt af, da skal du vist tro, jeg vil det gerne gøre".
Efter de faa Ugers Forløb trak det nu hyppigt op til Proces mellem
Navnet foroven og Navnet forneden af Brevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
