Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Meddelelse om Dødsfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar i Danmark adelige indbyrdes anvendte skriftlig Indbydelse,
var det ganske naturligt, at Kongen gjorde det samme i de
Tilfælde, hvor han lod bekoste en af sine højere Embedsmænds
Begravelse. Da f. Eks. Rigsraad og kgl. Sekretær Korfits Ulfeldt
var død 1563 paa Frederiksborg, lod Frederik II udsende til 19
Adelsmænd og 6 Adelskvinder følgende Brev, der tydeligt nok var
en Genklang af Formularen for de private: "Vi give eder tilkende,
at Gud almægtigste haver nu kaldet vor tro Mand og Raad, Korfits
Ulfeldt, af denne syndige og forgængelige Verden. Gud give hannem
en salig og glædelig Opstandelse! Og agte Vi at lade hans Lig
begrave udi Vor Frue Kirke i vor Købstad København Søndagen
Judica, som er den 28de Dag Martii førstkommende. Thi bede Vi
eder og begære, at I ville give eder til fornævnte vor Købstad
København, saa at I er dér om Løverdagen tilforn og om Søndagen
følger hans Lig til sit Lejersted"[1].
Al saadan skriftlig Indbydelse var i det 16de Aarhundrede en
Brand under Næsen paa hæderlige og lærde Folk som Professorer
og Gejstlige og paa velagte Borgmestre og Raadmænd. Først i
det 17de Aarhundrede naaede Borgerskabet i Danmark at faa
Savnet udfyldt. Det var alt en gammel Skik, der fulgtes, naar
det f. Eks. i en Dagbog af 1708 hedder: Underskrev jeg og
forseglede paa egne og samtlige Medarvingers Vegne de
Begravelses Breve, med hvilke vi inviterede fornemme Venner
og Kyndinger til vor salig Moders tilstundende Ligbegængelse"[2].
Derimod var den lærde Stand ganske naturligt her, hvor det
angik Affattelse af noget skriftligt, hurtigere i Vendingen.
Og man fandt en Form, der i visse Maader overgik Adelens,
forsaavidt den ved at udgaa paa Tryk var mere offentlig og
vidnede om den afdødes store Betydning. Man udstedte ved
bekendte Mænds Død "Programmer" med Indbydelse til at vise den
afdøde Hæder ved at overvære hans Begravelse. I det 17de
Aarhundrede blev denne Skik almindelig i Danmark.
Universitetet betalte naturligvis Omkostningerne ved et
Sørgeprogram for den samme salig Hr. Kansler, i hvis "Ligvagt"
to af Professorerne, som ovenfor berørt, efter Tur maatte deltage[3]. I Hamborg var disse lærde Programmer
endnu almindeligere end i Danmark; man syntes saa godt om dem,
at Børsens Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
