Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Meddelelse om Dødsfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inddrog Ideen og ved Dødsfald opslog paa en Væg i Børssalen
en Slags Program eller Plakat: en med Tegninger og Skønskrift
prydet Meddelelse paa Pergament om Dødsfaldet og Indbydelse
til Begravelsen[1]. En af de ældste, kendte Indbydelser
i Danmark fra det 16de Aarhundrede viser os en oprindelig og
naiv Form, hvori Spiren til baade verdslige Breve og latinske
Programmer ligger til Syne. Det er en latinsk Henvendelse fra
Abel Berner i det tyske Kancelli til Rektor og Professorer ved
Københavns Universitet, dat. Kbhvn. 24de Septbr. 1585[2].
Han meddeler dem, at han Dagen forud har mistet sin unge Datter,
og at hun skal begraves Dagen efter. Men da han kun har saa
faa bekendte i København, beder han, om ikke Professorer og
Studenter vil følge. Muligvis burde Brevet straks have været
tilintetgjort, idet dets Bestemmelse kun var at tjene som
skjult Mekanisme i offentlig beskeden Overraskelse. I saa Fald
har det svaret til Nutidens: Begravelsen foregaar i Stilhed
fra den og den Kirke den 18de ds. Kl. 1.
Det kunde dog være et Spørgsmaal, hvad der var det fornemste,
skriftlig eller mundtlig Indbydelse. Denne blev i hvert Fald
noget andet, naar det var Kirken selv, der besørgede den. I
Sverige, hvor man bevarede saa mange katolske Skikke, bevarede
man ogsaa den, at Præsten ved mere bekendte Personers Død
meddelte Nyheden ved Gudstjenesten. I Luksusforordningerne af
1664 og 1668 for Adelen i Sverige gik man da ud fra, at
Dødsanmeldelse og Indbydelse til at følge ved adeligt Dødsfald
skete fra Prædikestolen. Foruden denne Maade at indbyde paa,
der jo ikke var rettet direkte til nogen enkelt, brugtes ogsaa
den personlige Indbydelse. Men herom tilføjes den betegnende
Bemærkning, der viser andre Høfligheds-Begreber end i Danmark
og Norge: "Rigens Raad bydes mundtlig, men alle andre ved Brev".
Aar 1668 befaledes det, at Brevene kun maatte sendes til
"Slægten". Alle andre, af hvad Vilkaar de saa end var, "maatte
nøjes med Indbydelsen fra Prædikestolen«.[3]
I Tyskland bevarede man ligesom i Sverige den Skik at meddele
nysindtrufne Dødsfald fra Prædikestolen. Ligeledes holdt sig i
Tyskland den vistnok ogsaa middelalderlige Skik, at man i By
lod ved dertil lejede Folk bekendte Mænds Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
