- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
112

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Kvindernes Virksomhed. Tvætning. Ligge paa Straa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Del af Adelen, drejede sig om fulde seks Uger til at træffe
Forberedelser i, og der intet Hensyn behøvede at tages til, hvad
det kostede, saa kunde der udrettes noget betydeligt. Smaat eller
stort, Hjælp af andre hørte der til. Det første, som derfor foregik,
var, at der ud af de tilstedeværende Slægtninges og Venners Kres
eller blandt dem, der ilsomt hidkaldtes ved Begravelses-Breve,
udskiltes et kvindeligt Forretnings-Udvalg, der greb Tøjlerne.
Medens de andre Gæster forsvandt, – søgte Hvile eller tog hjem –
grebes dette snævre Udvalg af en ny Aand, Handlekraftens,
Ærgerrighedens Aand, og Styret var uomstridt deres. Et nyt Afsnit
oprandt i Hjemmets begivenhedsrige Historie under Dødsfald. Først
havde Slægtens Mænd og Kvinder ligesom fyldt hele Pladsen
. Andet
Kapitel havde været Præstens og Trosbekendelsens. Under dette var
den fordums Ejer forsvunden. Nu tilrev Kvinder sig Magten og
skaltede og valtede efter Forgodtbefindende. Først naar Mændene
til Gengæld havde haft de res Regeringstid ved Begravelsen og
Gravøllets Drikkelag, kunde den ny Ejer blive Herre og Hjemmet
atter falde i Ro
.

Kvindestyrets Program var: den døde, Stuen, Huset og alle dets
Beboere skulde smykkes til Fest
.

For den dødes Vedkommende bestod denne Smykning i, at Liget
skulde tvættes, klædes i Højtidsdragt og udstyres til, hvad der
forestod. Hvor man paa gammeldags Vis havde Hast med Begravelsen
og altsaa kun et Døgn til sin Raadighed, gik disse tre Former
for Udsmykning i eet. Hos Adelen derimod faldt den naturligt,
saaledes som endnu Skik er hos Nordens Landbefolkning, ud i tre
forskellige Festligheder. Man trængte ligefrem til Afveksling i
"Ligvagtens" Ensformighed.

Men ejendommeligt for alle tre Fester – Tvætnings-, Ligklæde- og
Kistelægsgildet, som de kaldtes – var, at Kvinderne herved spillede
en fremtrædende Rolle. Til alle tre Gilder indbødes, indtil for
kort Tid siden, i Nørrejylland kun Koner, helst gifte Slægtninge
eller Grandekoner[1]. Mænds Nærværelse og Deltagelse i
det egentlige Gilde var selvfølgelig ikke udelukket. Paa en
Herregaard f. Eks. med mange Svende, der tog Del i Ligvagten,
vilde dette jo have været næsten umuligt, i hvert Fald ganske
unaturligt. Men Forholdet var den Gang sikkert som det


[1] E. Tang Kristensen: Det jyske Almueliv
IV § 249 og 251. -— Ole Lund: Pennetegninger fra Vestjylland S. 166.
(Mscr.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free