- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
111

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Meddelelse om Dødsfald - 10. Kvindernes Virksomhed. Tvætning. Ligge paa Straa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men foruden denne Meddelelse til Fæ og Grøde skulde man iagttage
en anden Forsigtighedsregel. Man skulde straks lade dem fornemme,
at de havde faaet en ny Ejer
, ryste dem ud af det gamle Leje.
Ligesom man i det Hus, hvor en var død, straks skulde vække hver
sovende, at ikke Søvnen skulde blive til Dødssøvn, saaledes
skulde man ogsaa snart efter Meddelelsen til Husdyrene lade dem
skifte Plads og røre dem. Heste skulde rides trætte og om muligt
skifte Stald. Køerne i Stalden skulde i det mindste bindes i
anden Baas. Bistaderne bankes saa stærkt paa, at selv ved
Vintertid de slumrende Bier vaktes. Øltønder rystes, Korn i
Bunker kastes, Skinker til Røg hænges om, Mel i Sække endevendes[1].
Alt maatte erfare, at Forandring var indtraadt, en ny Tid begyndt.

Paa en egen troskyldig Maade var i disse Skikke overfor Dyr og
Ejendele en hel Folkestammes Tankesæt udtrykt. Til Grund laa en
rørende Opfattelse af Hjemmets Betydning, der gav hver enkelt
Bestanddel Lod i det hele og stillede Mennesker, Dyr og Planter
næsten ens som Børn af et fælles. Ved Siden heraf gav sig en
Frygt for den døde og hans Magt tilkende, parret med et
retskyndigt Sinds Trang til at fælde Dom mellem Liv og Død og
lovmærke Ejerskifte. Endelig ytrede sig en vis lun Godmodighed,
der foretrak at værne Eje og undgaa Tab ved saa milde Midler
som Lempe og Høflighed. Hvert enkelt Hjem gengav i det smaa,
naar Ejerens Dødsfald indtraf, et Tronskifte i det store. Den
nye Konge mødte paa Tinge – mild, folkekær og alles Broder –
for at hyldes. Kongen er død, Kongen leve. Men naar Arvefølgen
var sikret, paakom der den nye Ejer Trang til at understrege
Forandringen ved at lade Lensmænd skifte Len, Hirdmænd Plads,
Heste Stald, Køer Baas. Men de flygtige Bier maatte bindes ved
Hæderstegn.

*


10



Noget af det første, der burde tænkes paa i Hjemmet, naar Død
var indtraadt, var at berede alting værdigt, indtil Begravelsen
skulde foregaa. Under mindre Forhold var, som vi veed, baade
Tid og Midler hertil knappe. Men naar det, som hos den øverste


[1]
A. Wuttke: Der deutsche Volksaberglaube der Gegenwart. (Berlin 1869.)
§ 726.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free