- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
115

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Kvindernes Virksomhed. Tvætning. Ligge paa Straa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men for den almindelige Mening efter Reformationens Indførelse
blev den døde til et Væsen, der levede fremdeles, der krævede
Hæder, var i samme Alder som tidligere og ønskede at klædes

ikke i Sovedragt, men i Festdragt og med Udstyr til Færden,
der forestod
. Som ved Barnets Vugge brød nu ved den voksnes
Baare et Væld af Forhaabninger frem. Med stærke Traade
knyttede til det virkelige Liv, tilsyneladende kun
Forlængelser af disse, lod alt dette Tankevæv sig næppe sondre
efter, hvor Virkelighed ophørte og gik over i Drøm. Et eget
Dæmmerskær, ikke klart lysende, men varmt indsugende, og med
Glimt som Fakkelskin paa Gyldenstykke og Blink fra slebet
Spydblad, lagde sig over Tiden fra Død til Begravelse og
farvede alt, hvad her foregik. En kostelig Udrustningsfærd,
forskellig vel fra Barnedaab og Bryllup, men en Hjemmets
Knopskydning som disse. Og endnu mere storladen, saa at selv
Højsædepillerne ligesom for en Stund løsnedes til Brug ved
"Landnam". Hvo kunde tvivle paa, at der var en levende
Høvding i Snekken! –

*



Førend "Ligtvætningen" foretoges, var der nogle ældgamle
Skikke at iagttage. Straks, efterat Døden var indtraadt,
aabnede man alle Døre og Vinduer i Sygeværelset, for at
"Sjælen kunde flyve ud"
. Dernæst lukkede man den dødes Øjne
og Mund
. Denne Skik er vistnok almen menneskelig. Et
uvilkaarligt Værgemiddel mod Dødens hæsliggørende Magt. Saa
gjorde Josef ved Jakob. Da Kriton "saa, at Sokrates’ Øjne
var brustne, lukkede han hans Mund og Øjne". Endnu betegner
vi Død paa Slagmark saaledes: "Det brustne Blik – ingen
kærlig Haand har lukket." Men Overtroen havde tidligt Hold
netop i disse Former for Uhygge. Der maatte handles snarligt,
thi hvem den døde saa paa, drog han efter sig i Døden. Og den
aabne Mund var rede til at sluge hele Slægtens Liv og Lykke.
Paa dette Punkt ydede imidlertid Reformationen en afgørende
og af alle anerkendt Hjælp. De ny indførte, danske Salmebøger,
der, medens de afdøde levede, saa ofte havde faaet disses Mund
til at aabne sig, var efter Døden, anbragt under Hagen, det
bedste Middel til i Herrens Navn at holde den lukket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free