Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ligklæde-Gilde. Den Dødes Dragt. Penge medgives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det gik imidlertid i det 16de Aarhundrede, som det var gaaet i
Oldtiden, og som det vil gentage sig for enhver Tid, der vil søge
fuldt at gennemføre en saadan Tanke. Praktiske Hensyn træder
hindrende i Vejen. Hvor godt Arvingerne end under den døde det,
maa nødvendigvis det Spørgsmaal rejse sig, om det ogsaa er rigtigt
at give den afdøde Slægtens kostbareste Smykker og Ejendele med i
Graven. Jo rigere Gods Graven omslutter, des større er Fristelsen
for Røvere til at forstyrre dens Fred ved at plyndre den.
Følgerigtigt maa man til enhver Tid ende med at begrænse den
dødes Udstyr og paa mangt et Punkt lade Sindbilledet afløse de
virkelige Genstande.
Det maa lades Kvinderne i det 16de Aarhundrede, at de her holdt
tappert Stand og gik videre, end mangt et senere Slægtled er
gaaet. Og det uagtet deres Tankegang mødte Modstand og Grænse
ikke blot i de ovennævnte sædvanlige Hensyn, men ogsaa i et
særligt, som ved første Øjekast kunde synes ret afgørende.
Sagen var, at den gamle katolske Opfattelse, at den døde skulde
udstyres kun som en sovende, fandt en uventet Forbundsfælle i
den nye Mode, at de levende, naar de gik til Sengs, nu var
iført Natdragt. Paa Klædedragtens Omraade var jo den
almindeligere Brug af Linned det 16de Aarhundredes store
Erobring. Uvilkaarligt virkede dette tilbage paa de dødes Dragt.
Var Natdragt Smykke for levende, saa var det ogsaa for døde.
Man "klædte" Liget festligt ved blot at iføre det Lærreds-Skjorte.
Men herved syntes man jo samtidigt at erklære, at den døde kun
var en sovende og i hvert Fald ikke tilstrækkeligt paaklædt til at
møde med Anstand heroventil.
Spændingen mellem disse to Modsætninger var dog ikke fuldt saa
stærk dengang, som den synes Nutiden. Nu til Dags er det næsten
blevet enstydige Betegnelser, at være "nøgen" og "i det blotte
Linned". "At være i Skjorteærmer" er nu et Udtryk for at være
upaaklædt. Anderledes dengang. I Modsætning til at gaa alle i
Flok nøgne til Sengs i Mørke, var der noget stolt ved til slig
Forestilling at være irørt Skjorte eller Særk, og det var
næsten haardt, om saadant ikke foregik i fuld Belysning. For
en Slægt, hvor Skjorte ikke til daglig var almindelig, var det
at ses i "Skjorteærmer" saa langt fra at være upaaklædt og
medføre Fornemmelse af Undseeise, at der herover snarere hvilede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
