- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
125

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ligklæde-Gilde. Den Dødes Dragt. Penge medgives

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samme Feststemning og brede Velvære, som endnu i vore Dage kan
være tilstede hos f. Eks. en Landarbejder Søndag Formiddag i
samme Dragt. For Kvinderne, der var virksomme ved "Ligklædegildet",
udlignedes da de to for os saa forskellige Begreber: "Natdragt" og
Festdragt" lettere, end man nu til Dags skulde tro
.

Med andre Ord, den nyvakte Trang til ikke længer at "svøbe" men
"klæde" de døde, smykke dem til Fest og betegne dem som levende,
spændte over et større Bundt Virkemidler end nu til Dags. Selv ved
blot at iføre en afdød en Skjorte tog man i Begyndelsen nærmest
Parti for den nye Opfattelse. Men meget hurtigt synes ogsaa en
Udvikling at have fundet Sted i den "Natdragt", der ansaas for
passende for døde. Det blev en fodsid, undertiden bræmmet, hvid
Klædning, en Fantasidragt, der ikke svarede til noget andet
Klædningsstykke, og heller ikke maatte være brugt forinden.
Allerede omkring 1600 var man blandt Adelen naaet til, at den
dødes Klædning burde være af Silketøj, besat med Bræmmer. Det er
derfor et betegnende Udtryk for Datids Forhold, og hvad man
dengang forstod ved gudhengiven Beskedenhed, naar det om Fru
Anne Brahe 1635, som før anført, hedder: Hun medførte altid i
sin Kuffert "sine linnede Jordeklæder, hvilke hun uden al
hoffærdig Verdens Pral havde ladet berede"[1].
Aar 1663 maatte det i Bergen forordnes: "Den dødes Klæder skulle være
uden Silketøj og Bebræmmelse"[2]. Hos de praktiske
Englændere tog man "Ligklæde"-Bevægelsen, der herskede dér som
i Norden, i Brug til Ophjælpning af Landets Fabrikvirksomhed.
En Parlaments Akt af 1678 paabød, at de dødes Klædning skulde
være alene af uldent Stof, uden saa meget som et Naalestik af
Traad eller Silke. Stoffet, der anvendtes, lignede hvidt Flonel
og førtes i forskellige Finheder med dertil svarende Priser.
Adskillige Fabriker gav sig ikke af med Tilvirkning af andet
end saadan Normalbeklædning for bortdragende[3]. Det
var et dødfødt Forsøg i lignende Retning, naar det i Forordning af
7de November 1682 for Danmark og Norge forbødes under en Mulkt af
50 Rdl. at klæde Lig i andet end Kattun eller hjemmegjort Lærred.

Efterhaanden som Moden med "Ligklædning" trængte ned i de
bredere Folkelag i Norden, havde mangen en ondt ved at


[1] M. Jensen
Medelfar: Ligpr. o. Fru Anna Brahe. (Kbhvn. 1635.) 4. S. 101.
[2] Norske Magasin II 383.

[3] John Brand:
Popular antiquities of Great Britain, by Carew Hazlitt II
(London 1870) p. 170.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free