Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ligklæde-Gilde. Den Dødes Dragt. Penge medgives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
levende Blomster om Sommeren og Silkeblomster om Vinteren[1].
I Tyskland omtales endnu 1715 den Skik at give en afdød, ugift
Kvinde en perlebesat Krone paa Hovedet og lægge Jomfrukranse
omkring hende i Kisten[2]. Det er vistnok en Udløber
af samme Skik, naar det i Smaaland omkring 1830 var Brug at
lægge paa Børns Kister en Krans af grønne Blade, der bagefter
ophængtes paa Kirkevæggen. De gamle Kirker i Wärend var
indvendig næsten fuldt beklædte med Saadanne "Barnekranse"[3].
Efter det 16de Aarhundredes Slutning gik det med den kvindelige
Ligdragt som med den mandlige. Den antog mere og mere Præg af
almindelig Højtidsdragt. Som Mænd klædtes i "Brudgomsdragt",
klædtes Kvinder i "Brudedragt".
Naar "Ligklædningen" var til Ende, foretog Kvinderne, førend
de gik til det festlige Lag, hvor man ventede dem, en sidste,
vigtig Handling. De gav den døde Penge med. Dette var en
ældgammel Skik. Den oprindelige Hensigt hermed havde sikkert
været at sætte den døde i Stand til at betale for Overfart,
Indgang eller lignende. Hos Oldtidens Grækere havde man lagt
en lille Mønt, en Obol, i Ligets Mund til Færgeløn for Charon,
som satte over til de dødes Rige. Hvor den romersk-katolske
Religion trængte frem, holdt Skikken sig eller fulgte med; men
her tænkte man sig, naturligt Mønten anvendt som en Slags
Drikkepenge til St. Peder, en Adgangsbetaling til Himmerig.
I franske Grave har man fundet saadant Pengestykke med den
betegnende Indskrift tributum Petri. I Tyskland ved Trier har
man fundet Silbergroschen i Grave fra det 3dje og fra det
15de Aarhundrede[4]. I Danmark anvendtes især
de saakaldte "Korshvider", den mindste Sølvmønt, en Slags Tiøre
stemplet med et Kors, hvad jo ypperligt passede til Lejligheden.
I Slotskirken ved Vordingborg, der kun rummer Grave fra
Middelalderen, har man i de allerfleste Grave fundet Mønter[5].
Efter Reformationens Indførelse opstod der vistnok i Norden
nogen Tvivl om Betydningen af denne Forholdsregel. Som enhver
Skik fra den katolske Tid blev den Genstand for Kritik. Men efter
alt, hvad vi kan skønne, drejede Indvendingerne sig mindre om
Skikken i og for sig end om Summens Utilstrækkelighed. Set i den
nye Belysning maatte Sagen tage sig omtrent saaledes ud: Til
Himmerig behøvedes ingen Penge. Dèr kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
