- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
132

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ligklæde-Gilde. Den Dødes Dragt. Penge medgives - 12. Kistelægsgilde. Ligkiste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selv en Lazarus komme ind. Men havnede man andetsteds eller
blev opholdt undervejs, var en Tiøre en latterlig lille Sum.
Nej, skulde der være nogen Mening i at give den døde Penge
med, maatte det være en klækkelig Skilling, nogenlunde
svarende til, hvad han havde besiddet og kunde ventes at faa
Brug for. Vist er det, at i de for Lutherdommen vundne Lande
underlagdes Skikken efterhaanden en ny Fortolkning. I Preussen
angiver Folketroen nu til Dags som Forklaring for Pengene, der
endnu stadig medgives den døde, at herved afkøbes ham hans Part,
og han har nu ikke Ret til at gaa igen[1].
Og kun lidet forskellig lyder den svenske Tydning: Man lægger Penge i Lommen
paa Ligklæderne, "for at den døde ikke skal tage alle Midlerne
med sig, saa at der ingen Lykke bliver tilovers for det, der er
tilbage"[2].

Et meget betegnende Udslag af denne nye Art Tankegang er, hvad
der hændte i Wärend i Smaaland. For nogle Menneskealdere siden
boede her paa Gaarden Holma i Bergs Sogn en rig Bonde, som
plejede at gemme sine Penge under Sengen. Da han laa paa sit
yderste, kaldte han sin yngste Datter til sig og sagde: "Nu
skal Du gøre saa, som jeg siger Dig! Naar jeg er død, og de har
klædt mig og lagt mig i Kisten, saa skal Du tage mine Penge
under Sengen og lægge dem under mit Hoved, thi de gælder, i
hvad Land jeg saa kommer til
!" Pigen gjorde saa, og Bonden
blev begraven med sin Skat. Men da der ved Arveskiftet ingen
Penge fandtes, blev Pigen mistænkt for at have taget dem, og
hun maatte da bekende, hvorledes alt var gaaet til. Arvingerne
gravede da Kisten op og udtog Pengene[3].

*


12



Den tredje og ubetinget største Fest var "Kistelægs-Gildet".
I denne kom ogsaa det nye i Tiden maaske fyldigst til sin Ret.
I Katolicismens Dage havde man, naar Liget var tvættet, svøbt
det i Jordelagenet og lagt det paa "Baare". Herved forstodes
den Bærebør, hvorpaa det skulde bæres til Graven. Naar den
døde hvilede herpaa med blottet Ansigt, men iøvrigt dækket


[1]
M. Töppen: Aberglaube aus Masuren. 2. Aufl. 1867. no. 108.
[2] Hyltén-Cavallius: Wärend och Wirdarne II.
Tillägg LI.
[3] Smstds.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free