- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
138

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Kistelægsgilde. Ligkiste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anvende Egekister, da Egeskovene ved det stærke Forbrug hertil
led Skade. Da man en Gang i Anledning af en saadan Forordning
anstillede Husundersøgelse hos Borgerne i Ærøskøbing, viste det
sig, at 22 Familjer desuagtet havde ikke mindre end 28 Egekister
staaende[1]. Aar 1795 beretter Præsten i Vium i
Nørrejylland, at ikke blot hver velstaaende Bonde i Sognet har sin
Ligkiste staaende i Dagligstuen, men selv hos de fattigste, hvor
der hersker den bitreste Armod, og Bohavet indskrænker sig til
et Bord, et Sengested og en Kakkelovn, hører dog endnu hertil
en gammel – Ligkiste[2].

Først ved Midten af det 19de Aarhundrede tabte denne Skik
sig[3].
Den sidste bekendte Mand i København, der havde sin Ligkiste
staaende, var den konservative Statsmand Poul Christian Stemann,
død 1855[4]. Tilstanden i Jylland, saaledes som den
endnu mindes, er ret anskueligt beskreven i følgende Udtalelse:
"Per Degn i Vesterskov, han havde altid, ham og hans Kone, deres
Ligkister staaende. Men alligevel, naar En manglede en Kiste,
kunde de jo godt faa en at købe af ham, og saa gjorde han en igen,
og saadan blev han ved, saa længe han kunde gøre Ligkister. Saa
sagde han til hans Kone: "Hør nu, lille Puller! nu skal der enten
en af os dø, eller ogsaa skal der en af vore Ligkister væk, for a
har hørt æ Varsel." Det passede ogsaa altid. – "A gik tit derned
og hørte paa hans Fortællinger. Og naar det blev sent, saa redte
de Seng til mig i en af hans Ligkister. A har ikke saa sjældent
ligget i dem"[5]. I Horsens brugtes i Begyndelsen af
det 19de Aarhundrede den i hvert Hjem beroende Ligkiste gerne ved
Juletid til Gemmested for Husets hjemmebagte Kager[6].

Et andet Bevis for den Begejstring, Ligkister vakte hos Adelen
i det 16de Aarhundrede, kan hentes fra, hvor hurtigt Skikken
forplantede sig til Borgerstanden. Naar man erindrer, at hos
denne jo den snarlige Begravelse holdt sig nogenlunde uforandret
Aarhundredet ud, saa at der ikke var nogen Nødvendighed for at
anvende Kiste, er det betegnende, at Brug af Kister allerede
omkring Aar 1600 var almindelig i Købstæder. I Ligprædikenen
over Niels Viffert 1596 fremhæves det som en Form for hans
Godgørenhed, at han lod hente Præst til fremmede Stakler i
deres Sygdom og "efter deres Død beskikkede dem en hæderlig


[1] I. R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. S. 271—72.

[2] N. Blicher: Topographie over Vium
Præstekald. S. 135—36. -- E. Tang Kristensen: Det jyske Almueliv
IV 87. no. 244.
[3] Saml. t. jydsk Hist. o. Top. V 110.
[4] Ifølge mundtlig Meddelelse af hans Søstersøn,
General Tillisch.
[5] E. Tang Kristensen: Det jyske Almueliv
IV 87 no. 244.
[6]
Vilhelm Bang: Præstegaardsliv 103.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free