- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
139

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Kistelægsgilde. Ligkiste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jordefærd med Kiste"[1]. En ejendommelig Blanding af
ny og gammel Skik omtales i Ribe 1601. Beboerne havde her fulgt
Moden og indført den fornemme Brug af Ligkister. Men samtidigt
vedblev mange paa gammel katolsk Vis at lade den dødes Aasyn
være synligt for alle under Ligtoget. Lensmanden i Forening med
de bedste Borgere, der havde Forstand paa sligt, maatte da
bestemme, at Kisterne skulde "tilslaaes, førend de udførtes paa
Gaden"[2]. I Løbet af det 17de Aarhundrede blev Brug af
Kiste eneherskende ogsaa hos Danmarks Landbefolkning
.

*



For Adelen i det 16de Aarhundrede kunde det vistnok i Begyndelsen
falde svært nok hurtigt at skaffe Kiste. De havdes jo ikke
færdige, men maatte hver Gang laves, og der hørte meget baade
Maler- og Smedearbejde til, førend de to Kister, en ydre og en
indre, som man snart vænnede sig til at kræve, var fuldt efter
Tidens Smag. Kansler Johan Friis, der blev syg paa Rejse og døde i
Køge (1570), og gerne vilde foregaa sin Samtid med godt Eksempel
paa ikke altfor sen Begravelse, maatte derfor under sit Sygeleje
betænkelig udbryde: "Er min Kiste færdig? Hvor faa vi Fjæle fra[3]?"
Iveren drev imidlertid Værket. Allerede Aar 1576 var man naaet
saa vidt, at Regeringen maatte skride ind og forbyde den altfor
store Overdaadighed
. Det var nu blevet Skik at have en indre
Kiste af Bly eller Tin og en ydre af Egetræ eller "Vognskud"
(udsøgt Træ). Baade Herluf Trolle og Birgitte Gjøe hviler i
saadanne Bly- og Trækister[4]. Den ydre Kiste overdroges
ofte med Fløjel, smykkedes med Sølv- eller Guldbeslag og
tilnagledes med Sølv- eller Guldnagler.

Overfor en saadan Overdaadighed lød det kun smaat, naar alt,
hvad Regeringen (1576) fremtidigt vilde tillade, var: "Det
skal være hver frit for, at lade gøre en ærlig Trækiste af Fyr
eller Eg"[5]. Fuldt saa strengt, som Rigsraadet her
prædikede, kom det heller ikke til at gaa. Vi kan f. Eks.
kontrollere, at ved to Adelsmænds Begravelse, som Regeringen
lod bekoste Aar


[1] Niels Lauritssøn: Ligpr. o. Niels Jonssøn
Viffert (Kbhvn. 1596.) Bl. C. 3.
[2] Adler: Hist. statist. Maanedstidende for Ribe Stift
1738. S. 77.
[3]
Anders Søffrinssøn Vedel: Ligprædiken over Johan Friis. 1571.
Bl D. 2.
[4] Henry Petersen: Minder om Herluf
Trolle og Birgitte Gjøe. S. 2—3.
[5] Den kallundborgske Reces af 21. Novbr. 1576.
IX, 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free