- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
141

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Kistelægsgilde. Ligkiste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"anstrøgen med Kønrøg". Sligt var i højeste Grad anstødeligt;
og der bødedes ikke herpaa ved den næsten latterligt lille
Indrømmelse, at "fornemme Gejstlige og Borgerlige" maatte,
naar de indgav Begæring herom, lade denne deres Fattigkiste
overdrage med – "Dvælg" (groft, sort Lærred), dog kun mod at
betale herfor ti Daler til Kirken[1].

Denne Forordning udstedtes den 1ste Maj 1624. Allerede den 28de
Oktober blev det vedtaget i Konsistoriet, at man skulde indgive
et Bønskrift til Kongen i hele Universitetets Navn om, at
Professorernes Kister "maatte noget hæderligere overdrages end
med Dvælg og uden Penges Udgift herfor. De fattige skulde dog
ikke blive forglemte"[2]. Det er ikke bekendt, hvorvidt
det lykkedes Professorerne saaledes at køre Landets Bisper forbi.
Sandsynligt er det, at Danmarks kort efter følgende Indvikling i
Trediveaarskrigen – den trange Tid, hvor Kiste var en uhørt Luksus
for saa mange omkomne – har stillet Sagen foreløbigt i Bero. Men
rundt om kriblede det. I Bergen, hvor man var fjærnt fra Krigens
Rædsler, lumskede man sig endog til at sætte Sølvplade paa Kister,
ja beslaa dem med forgyldte Søm. Dette blev dog opdaget og
forpurret 1640[3].
Næppe havde i Danmark den gamle Konge lukket sine Øjne 1648,
førend man slog sig løs her. Landsbypræster, om hvem det var
aldeles givet, at de ikke kunde regnes for "fornemme Gejstlige",
understod sig at jage deres Bisp i hans sorte Kønrøgs
eller ti Dalers Dvælgs forbi, og mødte ganske ugenert op i Koret
eller foran deres tidligere Prædikestol i Kister med Messing-Beslag,
store Plader til Gravskrift, og polerede eller fortinnede Hængsler
og Haandgreb[4].
Her var ikke andet for, Regeringen maatte skride ind, Frederik III
vise, at han var Christian IV’s Søn.

Aar 1654 talte Kongen sin Adel til Rette. Det var i omtrent de samme
strenge Ord, som havde lydt til deres Fædre 1624: Beslaget paa
Ligkisten maatte kun være af Messing. Der maatte i dette Metal
desuden findes den afdødes Vaaben og en Plade med hans Gravskrift
paa Kisten. Hængslerne skulde være af sort Jærn[5]. To Aar efter
kom Turen til Gejstlige og Borgere. Ogsaa disse fik de
haarde Bestemmelser fra fordum gentagne om end i lidt ændrede Former:
Fremdeles ingen Messing eller nogetsomhelst Beslag. Kun maatte der
ovenpaa Laaget i


[1] Forordn. af 1. Maj 1624.
§ 26.
[2] Acta consist. 28. Oktbr. 1624.
Ny kgl. Samling no. 755 b. Folio.
[3] Norske Magazin II 203.
[4] Forordn. af 26. Marts 1656 § 16.
[5]
Forordn. af 11. Juni 1654. § 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free