Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Kistelægsgilde. Ligkiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1591 og 1592, anvendtes Dobbeltkister om end af Træ[1].
Men hvad man mente foroven, gav sig dog tydeligt tilkende selv i
saa lille et Træk som følgende latinske Stil, skreven 1592 af
Regeringens artige Elev, den femtenaarige Christian IV: "Det kan
vel være passende, at de, som have levet gudeligt og vel og have
udført berømmelige Gerninger, hædres ved deres Jordefærd og
Gravminde. Men det synes lige saa afgjort, at deri bør holdes
Maade, og at man bør undgaa de unyttige Bekostninger, som nu er
blevne til Skik i Landet. Derfor befalede f. Eks. Kong Cyrus paa
det strengeste i sit Testamente, at han vilde begraves i Jorden,
som hvert Aar klæder sig med Græs og Blomster. Andet Monument
vilde denne meget fornuftige Konge ikke have"[2].
En Stil som denne maa dog ikke tages altfor bogstaveligt. Cyrus
kunde være en "meget fornuftig Konge", men derfor burde alligevel
baade Frederik II og senere Christian IV’s unge Dronning begraves
med al kongelig Pragt. Det var nok, naar Stilen anvendtes paa
Undersaatterne. Og Fristelsen hertil var stor. Thi det var en
solid Bøde, "tusind Daler til nærmeste Hospital", som Recessen af
1576 satte for Overtrædelser. Og det kunde ligne den unge Konge at
holde Skik paa sin Adel ved slig sindrig Mekanik, hvor hans egen
Lovlydighed virkede paa eengang som Tilrettevisning og Godgørenhed.
Det var da trange Tider for Adelen og dens Ligkister under
Christian IV’s Regering. I Forordning af 12te Maj 1602 forbød han,
at noget Vaabenskjold af Sølv, Guld eller forgyldt maatte sla’is
paa Ligkisten. Og i Forordningen af 1ste Maj 1624 bestod den hele
Herlighed, der indrømmedes en Adelsmand, kun i at maatte overtrække
Kisten med Læderremme eller helt med Klæde, sætte sit Vaaben i
Messing derpaa, og iøvrigt lade Hjørnebeslagene være af Messing,
Naglerne fortinnede og de seks Bærehanke af blankt Jærn. Det var jo
den rene Ynkelighed mod fordums Dages Glans.
Viste Christian IV sig saaledes karrig mod sin Adel, saa viste
han sig, om ikke gudsbespottelig, saa dog mildest talt ubetænksom,
utilgivelig ubetænksom, overfor Herrens Tjenere. Man tænke sig:
at lade Sjællands Bisp eller blot Københavns Universitets Rektor
komme til Himmerige, ganske vist i Selvejer, men iøvrigt i den
simpleste Kasse uden "Bildsnideri" paa og kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
