- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
145

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Kistelægs-Gilde. Lit-de-parade. Afskedsmiddag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og søgte at udtrykke det alt i en fælles, men derfor grumme uklar
Form. Intet Under, at det næsten er umuligt for en Eftertid at
samle det hele i et fælles Billed.

illustration placeholder

Fig. 36. Christian den Førstes og Dronning Dorotheas Kister ophængte
i Gravkamre under Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke.
(Efter Werlauf.)

Naar Kisten var stillet paa sin Plads, "redte" Kvinderne den.
Ikke som i den katolske Tid, hvor f. Eks. Christian den Første
og Dronning Dorotheas Kister var blevne fyldte med Langhalm[1].
saa at det saa ud, som om de, der lagdes deri, fremdeles "laa
paa Straa" (Fig. 36). Nej, Kvinderne redte den som en Seng eller
en Vogn, hvori man længe skulde forblive, med Dunpuder og
andet, der gav godt Leje. Birgitte Gjøe, som alle Tider havde
været skrøbelig, fik baade en Underdyne med blaastribet Betræk,
og en Hovedpude[2]. Men hvorfor gav man saavel hende
og Herluf Trolle som saa mange andre Humle med i Blykisten,
fyldte Bunden dermed, eller dog i det mindste, som hos Fru
Birgitte, Hovedpuden? Dronning Anna Cathrina 1612 fik hele
femten Skæpper[3]. Tys! Tys! Man kunde jo aldrig vide.
Humle og Hørfrø sikrede mod, at de døde gik igen. Førend de
hvergang fik talt, hvormange Blade eller Korn der var, kom de
ikke ud af Kisten eller ind ad den Dør, der var skærmet dermed.


[1]
E. C. Werlauff: De hellige tre Kongers Capel i Roskilde Domkirke.
[2] Henry Petersen: Minder om Herluf Trolle
og Birgitte Gjøe. S. 2—3.
[3] Anton Petersens Uddrag af Statsregnskaber.
15. April 1612. Mscr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free