- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
152

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Kistelægs-Gilde. Lit-de-parade. Afskedsmiddag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter en senere Tids Hof-Sprogbrug, Lit-de-parade afløstes
af Castrum doloris
. Dette var en absolut Nødvendighed, naar
Liget ubalsameret skulde henstaa ubegravet i seks, syv Uger.
Som bekendt finder hos Nutidens Landbefolkning i Danmark
Kistens Lukning ofte først Sted paa selve Begravelsesdagen,
naar Følget er samlet og har nydt et Maaltid. Saa vidt man kan
skimte, synes adelig Skik i det 16de Aarhundrede at have
vaklet imellem at lade Lukningen foregaa om Aftenen ved
"Kistelægsgildet" eller først en Dags Tid eller to efter. Sligt
afhang vel af, i hvilken Grad Omstændighederne umuliggjorde
Opsættelse.

Fra Regeringens Synspunkt set maatte hele denne nye Fest,
"Kistelægsgildet", tage sig mislig ud
. Lad være, at Adelen ved
sin Begravelsesmaade kunde siges kun at fejre Reformationen,
saa maatte dette dog syne som en Raahed at benytte
Kistelægningen til at samles til Fest og faa sig en ekstra
Rus førend Begravelsesdagens. Man søgte da ogsaa fra oven at
bekæmpe dette. Men efter forgæves Forsøg paa helt at forbyde
"Konfekt, Vin eller Øl" ved denne Lejlighed[1], endte man i det
17de Aarhundrede baade i Danmark, Norge og Sverige med at
tillade en selskabelig Sammenkomst af en halv Snes Par[2].

Hvorfor afskaffede man ikke helt "Kistelægsgildet"? Ganske
simpelt, fordi det var nødvendigt. Ved en saa afgørende
retslig Handling som denne kunde et Flertal af Vidner
umuligt undværes
. Denne nye Begravelsesmaade var jo nemlig
fuldstændig i Strid med Aarhundredets Retssædvane. Tidligere,
naar en var død, havde enhver paa Gaden kunnet overbevise sig
om, at dette ogsaa var sandt, naar den af alle kendte døde
med utildækket Aasyn båres gennem Mængden til Kirken. Nu
indeholdt den nye Skik Mulighed for at udgive en for død, efter
passende Frist føre en lukket Kiste til Kirken og paastaa: nu
er han ogsaa begraven, altsaoimen uden gyldigt Bevis for, at
Foregivendet ogsaa virkelig var sandt. At dette ikke var blot en
tænkt Mulighed, men en virkelig Samfunds-Fare
, kan en af Datidens
Skandale-Historier overbevise os om.

Mogens Mormand til Bramslykke paa Lolland og hans Hustru,
Margrete Hvitfeldt, havde en Datter, Sophie. En Gang under
deres Fraværelse fra Lolland blev hun syg og afgik


[1] F. Eks.
Chr. IV’s Policeyordn. 27. Septbr. 1636 f. Schlesw. u. Holst.
(Glückstadt 1636.) III. F. 11.
[2]
Danmark. Forordn, af 26. Marts 1656 § 3: "maa ej bedes uden af
næste Slægt, Svogerskab, Naboer eller Venner 8 eller 10 Personer".
-— Norge. Bergen. 1663. Det samme. Norske Mag. II. 383. -—
Sverige. Luksusforordn. f. Adelen af 30. Aug. 1664: "nogle faa,
til 8 Par, af den nærmeste Slægt".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free