- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
151

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Kistelægs-Gilde. Lit-de-parade. Afskedsmiddag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men uundgaaeligt hvilede Sorgen paa Sindet, og kun langsomt og
modstræbende gav den sig Luft. En Taarestrøm brød ikke ind til
en indre Ild og fremkaldte vulkanske Udbrud, men tavst
vindtørredes Taarerne enkeltvis i den kølige Luft. Selv hos de
mere voldsomme har da Sorgens Udtryk vistnok tit haft samme
blandede, kornede Karakter, som følgende fra en jysk Bondekone i
en senere Tid: "Ja, bitte Børn, her er s’gu sket en grumme
Forandring, siden I var her sidst. Vor villeste Datter Kirstin,
I kender hende vel, stor og stærk og færdig, 34 Aar i dette Aar,
er nylig død. Hun hviler hos Herren, det Guds Barn. Det kan s’gu
være det samme! Des mere kan der blive til de andre. Den, der
har Brød, den bydes Brød. Hun er Gud hjælpe mig ikke død. Hun
sover; det sagde Præsten"[1].

Havde Sorgen ondt ved smidigt at forme sig i Ord hos de nærmeste,
gav den sig heller ikke usande Udtryk hos de fjærnere. For disse
var den hele Fest kun en Adspredelse, hvor det jævne paa en højst
pirrende Maade var tilsat med det uvante og interessante. Det var
de færrestes Sag at klare sig Forskellen mellem dette og hvad man
kaldte "Morskab". Man lo vel ikke men Betagelsen strammede saa
underligt i Mundvigene og pirrede i Halsen, saa at man trængte til
at le, for ikke at blive ræd eller faa Vand i Øjnene. Den Gang som
nu var det da blot Ubehjælpelighed i Formen, men behøvede ikke at
være Raahed i Tankegang eller Følgen af en Rus, naar der sluttelig
lød en venlig opmuntrende Indbydelse, svarende i Mening om end
ikke fuldt i Ord, til hvad der endnu kan høres ved saadan
Lejlighed: "Kanskesens det kunde more nogen endnu at se Liget, for
nskal vi straks til at sla Kassen til"[2].

Før dette skete, ønskede samtlige, enten stiltiende eller halvhøjt,
den døde: "Gode Nætter". Det var Datidens Farvel-Hilsen og betød
ikke Nutidens "Godnat". Dog laa der for mange ved denne Lejlighed
vistnok en Bitanke med herom. Præsterne lærte jo, at den døde nu
sov indtil Dommedag. Før Laaget nagledes til paa Christian V’s
Kiste ledtes derfor ogsaa 1699 den 31te August Kl. 5 Dronningens
Kammerjomfru Frk. Holck frem, ført af Hofmarskallen, og ombyttede
højsalig Kongens Paryk med en kostbar Nathue[3].

Med Kistens Lukning indtraadte den nye Tilstand, hvor,


[1] E. Tang Kristensen: Det jyske
Almueliv IV 96 no. 287.
[2] Fra Nordsjælland
1861.
[3] Mejborg:
Billeder af Livet ved Chr. V’s Hof. S. 117.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free