- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
159

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14. Husets Dragning. Rangforordnet Sorg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anvendeligt ved selve Begravelsen. Ved denne maatte "de, som
have Titel af Velbyrdige" benytte "Ligfløjl med et hvidt Atlaskes
Kors udi", andre kun Klæde. Ved kongelige Begravelser blev Tæppet
over Kisten nu en Art Beklædning med Slæb, hvis Snipper bares af
højtbetroede Marskaller. Under denne Form har Skikken holdt sig i
Evropa indtil vore Dage ved fyrstelige Begravelser. I Danmark,
hvor Brugen af Blomster paa Kisten i det 19de Aarhundredes sidste
Halvdel har gjort al Brug af Tæppe over Kisten overflødig, er den
ældgamle Skik nu til Dags henvist til at maatte dølge sig bly som
en helst upaaagtet Post i et langt Begravelses-Regnskab.

*



Det kan ikke nægtes, at det Skønheds-Billede, der foresvævede
Adelskvinderne omkring 1570
, var storladent og gribende.
Riddersalen i de fire sidste Uger før Begravelsen, i den Tid,
hvor den døde efter en senere Tids Sprogbrug laa paa castrum
doloris, gjorde et Indtryk, som ingen let glemte: Det store,
sortbetrukne Rum, Kisten paa en Forhøjning i Midten, Sorgens
fløjlsbehængte Himmelseng, saa vidt forskellig fra den brogede
Brudeseng, man ved Bryllupsglæde her havde fejret. Ingen Støj,
intet Dagslys. Kun fire sorte, vaabenklædte Svende paa Vagt,
støttede til deres Hellebard, en ved hver af de fire Stolper.
Og uden om dem de tolv tændte, mandshøje Vokslys, hver med sit
malede Vaabenskjold paa, Anernes, de fædrene og de mødrene. En
fortryllet Hal, hvor Lysskæret listede sig til Ro i Væggenes
Mulm og kun tindrede i brudte Blink fra Hellebardernes Blad og
Kistens gyldne Lister. Alt sørgede herinde paa en eneste nær,
Vinkanden. Den tændte ugenert Blus paa de besøgendes Kinder,
nikkede med Laaget paa Snur "God Vagt!" til sin Genbo med
Jærnhuen og Hellebarden; ja, syntes at hviske af venlig Vane:
"Paa Gensyn, gamle!" til ham i Kisten.

I denne ejendommelige Herlighed skete der en Forstyrrelse, da
Regeringen 1576 udstedte den ofte omtalte "Kallundborgske
Reces", Heri forbydes det Adelen fremtidigt ved Begravelser at
"drage" med sort Klæde. Man skulde nøjes "aleneste med Lagener
og Duge, som fra gammel Tid sædvanligt har været."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free