Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14. Husets Dragning. Rangforordnet Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var et ærgerligt Indgreb, og det just som man havde fundet
et smukt og passende Udtryk for Godtfolks Sorg i Modsætning til
andres. Kongen forbeholdt sig nu Eneretten til at drage med sort.
Netop i det ubelejligste Øjeblik, hvor Lagener og Duge var
begyndt at blive almindelige, og man kunde vente at træffe dem
snart i hverandet Købstadhus for ikke at tale om hos hver
moderne, gejstlig "Halepeter" paa Landet. Dog, at handle mod
Recessen var farligt. Den gav jo Præsterne Anvisning paa at være
Angivere; og iøvrigt behøvedes der blot een ondsindet Gæst, for at
alle skulde bryde ud i skadefro Latter: "1000, siger og skriver
tusinde, Daler til nærmeste Hospital! det var ret." – Nej, nej!
Her burde man være forsigtig. Selv det sorte Klædes Omhæng til
Hestene for Ligvognen maatte nok knappes af til Hestedækner.
Galt var det, men langt værre blev det. Den 12. Maj 1602 lod
Christian IV, vel under Paavirkning af sin Kansler, Christian
Friis, udgaa en ny Forordning om "Adelens Begravelser", langt
haardere end den tidligere. Ved denne forbødes det ikke blot,
som før omtalt, at have gyldent Vaabenskjold paa Kistelaaget og
at vente med Begravelsen længere end fjorten Dage. Men det
forbødes overhovedet at "drage" noget Rum, "hverken Salen,
Ligstuen eller nogen Stue eller Kammer". – For Fremtiden fik
Rettroenhed at være Smykke og Dragning nok.
For enkelte udvalgte var dette maaske muligt. Vi har ovenfor
jo set, hvorledes Kansler Christian Friis selv var "dragen" og
droges med Rettroenhed lige til det sidste. Men for Adelens og
Folkets Flertal, nej. Her var det: ved Dødsfald at lade den bare
Væg grine og hverken lade den sørge med sort eller hvidt, en
Raahed, en Synd mod den døde, mod de levende, mod Gud. En
almindelig Rejsning blev Følgen. Varsom ganske vist – husk:
"tusind Kroner til nærmeste Hospital" – men almindelig og sejg.
Djærvt førte Sønderjyderne an. Her, hvor intet almindeligt
Lovbud endnu forbød den gamle Skik, lod man den som paa Trods
flage ud af Huset tillige, idet man drog ikke blot Stuer og
Kamre, men Husets Forside med, saa hver Dannemand kunde kende
et "Sterbhus". Christian IV forbød saadan Udrykning ved en
Forordning af 1636, men turde ikke lade denne betræde Stuerne
selv[1].
I Kongeriget holdt man Trop med, saa godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
