- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
164

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Sørgedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Kærlighed til sin Søn Knud havde svoret selv at ville dræbe
den, der meldte ham hans Død. "Thi fandt Dronning Thyra, som
da havde spurgt Knuds Død, paa et snildt Raad. Hun afførte
Kong Gorm sine sædvanlige, og iførte hannem sorte Sørgeklæder.
Der Gorm dette fornam, se, sagde han, nu formærker jeg, at
Knud min Søn er død. Thyra svarede: Det siger I Herre, og
ikke vi. Dermed faldt Gorm i den Græmmelse, som brød straks
hans Hjerte"[1].

Ja, saaledes forholdt det sig. Fra Arilds Tid havde det været
Skik ved Dødsfald at iføre sig Sørgedragt. Saa indgroet var denne
Vane, at end ikke Kansler Christian Friis kunde faa Syn paa den
som noget fremmed og strafbart. Den gik som simpel Kristenpligt
Ram forbi.

Og dog kunde der maaske ogsaa her have været nogen Anledning til
at paatale Overdrivelserne. Thi ogsaa paa dette Omraade førte den
lange Ventetid mellem Død og Begravelse til en Forøgelse af den
Pragt, der udfoldedes ved denne. Tidligere havde den knappe Tid
været den bedste Tugtemester i Sparsommelighed. Thi det var klart.
Sørgedragten maatte være færdig til Begravelsesdagen. Paa denne
Dag skulde den jo staa sin Prøve. Knap Tid tvang til knap Fordring.

I den katolske Tid havde, saa vidt man veed, Sørgedragten hos Folk,
som de var flest, bestaaet i – næst efter at aflægge skinnende
Farver rødt, grønt, gult – at Mænd, naar de færdedes ude, i Stedet
for at bære Hat eller Hue, slog Højtids-Kappens Hætte op over
Hovedet
, og Kvinder skjulte Ansigtet enten ved blot at kaste
Skørtet over Hovedet
eller ved at bære Kaaben paa Hovedet i Stedet
for paa Skuldrene. Paa denne Maade udtrykkes Sorg hos Kvinder
endnu den Dag i Dag mange Steder hos Landbefolkningen i Danmark.

Det var imidlertid en varm Maade at sørge paa: en Sommerdag at gaa
med Kappe eller Kaabe over Hovedet. Rige Folk gengav da det samme i
lettere Form. Mænd bar langt nedhængende Sørgeflor om Hatten. Kvinder
dækkede Hovedet med et fodsidt Slør eller andet let, sort Stof, der
ikke som et Brudeslør hang frit ned, men med et Bind af samme Stof
bandtes tæt sammen om Halsen. At være iført saadan fornem, kvindelig
Sørgedragt kaldtes at være "hænglet". Enker, der jo efter streng


[1] Den danske Krønike af Saxo Grammaticus,
oversat af Anders Sørensen Vedel. 9. Bog. Slutning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free