Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Sørgedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stadigt holdt paa, at de kun maatte "drage deres Kaaber paa
Hovederne"[1]. Omkring Aar 1700 tabte Anvendelsen af
Sørgekvinder sig i Danmark som i Tyskland. Noget af det sidste, der
her hørtes om dem, er følgende Oplysning i "et Fruentimmer-
Lexikon" fra 1715: "Groschen-Frau" kaldes de gamle, til Sorg
tilslørede Kvinder, som ved Begravelser danner Slutningen af
Fruentimmerne. De faar herfor hver især en Groschen"[2].
I Ribe indslog Interessen for Sørgedragt en anden Vej. Her
hang man sejgt ved gammel katolsk Skik, Minderne fra Byens
Storheds Tid. Landbefolkningen om Byen baade i Nørre- og
Sønderjylland viste samme trofaste Vedhængen. Da saa den nye
Begejstring for Sørgedragt bredte sig ogsaa til disse Egne,
ytrede den sig i Ribe paa den ejendommelige Maade, at det
blev højeste Mode for Kvinder, baade ved glædelige Fester og
ved Begravelse, at møde med en Kaabe – over Hovedet. Allerede
Aar 1561 maatte der udstedes en Forordning imod, at Kvinder,
"der følge Brud, Børn til Kirke eller gange op at ofre, komme
med Kaaben paa Hovedet undtagen syge og sorgfulde Kvinder"[3].
Ligesaa utilstedeligt var det at deltage i Altergang i denne
Dragt, da Præsten jo saa ikke kunde være sikker paa, om der
ikke var "bandsatte" Kvinder imellem disse formummede
Altergæster[4].
Det var Lensmanden paa Riberhus, fem Medlemmer af Domkapitlet,
begge Borgemestre samt ni Raadmænd, der udstedte denne Forordning.
For at sikre sig, at den skulde blive efterkommet, havde de
opkaldt "de fornemste Dannekvinder udi Ribe" og ladet disse
udtrykkelig samtykke dens Bestemmelser. Det var ganske fiffigt.
Dog, Mands List er vel behænde, men Kvindelist er uden Ende.
Hvor endeløs den var, ses bedst af, at halvthundrede Aar efter
var man ikke et Skridt videre. Da blev den unge Lensmand,
Albert Skeel, vred, og paa hans Begæring skred Byens Øvrighed
ind paa ny. Det forordnedes, at fra Juledag 1607 maatte ingen
ærlig Dannekvinde eller Pige mere gaa med Kaaben over Hovedet,
med mindre de virkelig bar Sorg for nær Slægt, eller det var
gamle Enker. Vovede nogen Kvinde alligevel at bære Kaaben
saaledes, havde Bysvendene Befaling til straks at rive Kaaben
af Hovedet paa hende og afkræve hende en Bøde paa 1 Daler[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
