- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
176

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Sørgedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det 16de Aarhundredes Sørgedragt holdt sig i Nordens Byer
nogenlunde uforandret indtil omkring Aar 1800. Dog kun for
Mændenes Vedkommende
. Kvindernes Interesse for Dragten var
bleven betydeligt svækket fra den Stund, det – for Danmarks
Vedkommende omkring Aar 1730 – begyndte at blive Skik, at
Kvinder ikke længer deltog i Begravelsen, ja Moden endog
forbød kvindelige, nære Slægtninge i den første Tid at vise
sig offentlig. Derimod hørte høj, sort Hat med Flor om og
lang sort Sørgekappe i København omkring 1800 endnu til det
nødvendige Tilbehør for hver Mand, der blev indbudt til
Begravelse. Manglen deraf vilde blive dobbelt følelig, naar
Vedkommendes Navn prisgaves, idet Bedemanden i Kirken raabte
Følget en for en op til Indstigning i Kareterne. Digteren
Hauch, født 1790, fortæller fra sin Barndom i Bergen,
hvorledes han boede nær Domkirken, og Synet af Ligfølget i
de sorte Kapper og lange, sorte Flor samt Kisten, der under
Salmesang langsomt bevægede sig frem, gjorde et stærkt
Indtryk paa ham[1]. Fig. 44 viser en lignende
Udsigt fra en tidligere Tid i Roskilde.

Hos Nordens Landbefolkning derimod har den gamle Sørgedragt,
og fortrinsvis den kvindelige, holdt sig nogenlunde
uforandret
langt ned imod Aar 1900. Og i al sin friske Mangfoldighed,
saaledes som den stammede fra Adelsskikken i det 16de
Aarhundrede, der jo atter pegede tilbage paa Indtryk af vidt
forskellige Nonnedragter. I Ringkøbing Amt møder, eller mødte
for ikke lang Tid siden, Bønderkvinderne ved Begravelse "i
store Rejsekaaber og med Hovedet indhyllet, hvor varmt det
end er"[2]. I Sønderjylland "er de tilslørede, medens
Slør ellers aldrig bruges"[3]. I andre Egne af
Sønderjylland møder de indhyllede i et stort, sort, uldent
Klæde eller Dækken, et saakaldt "Regnklæde"[4].
I Himmerland, Egnen mellem Mariagerfjord og Limfjorden, har
Mændene Flor om Hatten, Kvinderne Flor "over Ansigtet"[5]
eller som det ogsaa beskrives: Hovedet indvundet i Flor og
desuden et langt Flor hængende ned foran som et Slør[6].
Paa Læsø har de "sort Skørt over Hovedet og lade ikke deres
Ansigt se"[7]. Paa Fur brugtes samme Skik, men den
endte med den meget betegnende videre Udformning, at Enken
kun mødte med Skørt over Hovedet ved Begravelsen, hvis hun
allerede var forlovet igen, ellers ikke[8].


[1] C. Hauch: Minder fra min Barndom og
Ungdom. S. 14.
[2] Samlinger til jydsk Hist. o. Top. III 308.

[3] H. F. Feilberg: Fra Heden
(Haderslev 1863). S. 113.
[4]
S. Grundtvig: Gamle danske Minder III 172
[5]
N. Blicher: Topogr. o. Vium Præstekald. S. 198.
[6]
E. Tang Kristensen: Det jyske Almueliv. IV. S. 95 no. 282.
[7] L. H. Bing: Beskr. o. Lesøe. 180.

[8]
E. Tang Kristensen: Det jyske Almueliv. IV. S. 95 no. 280.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free