- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
175

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Sørgedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


For saa vidt man gennem Lovbestemmelser kan føle Befolkningens
Puls, var i Danmark Interessen for Sørgedragt vedblivende paa
Højdepunktet, maaske endog i svag Stigen gennem det 17de og i
de første Aartier af det 18de Aarhundrede. Lovgivningen greb
dog stadigt kun let og skaansomt ind. Ved Forordning af 11te
Juni 1664 bestemtes det, at man ikke maatte klæde flere
Tjenestefolk end højst ti eller tolv i Sørgedragt. Ved
Forordningen af 26de Marts 1656 forbødes det Formyndere at
klæde smaa umyndige Fader- og Moderløse i dyrere Klæde end
til tre Rdlr. Alen. Gav de dem endnu finere, vilde Regnskabet
ikke blive godkendt, og Formynderen maatte selv betale
Overskridelsen. Et smukt Fremskridt i Udviklingen betegner
Forordningen af 7de November 1662, da det efter hundrede Aars
Forløb endelig tillodes – om end kun Geheimeraader, Grever,
Friherrer, Riddere og Ober-Charger – at lade deres Karosser
overtrække og deres Heste bære Sørgedragt
.

Sit uovertrufne Udtryk fandt dog Stemningen i Flensborg
omkring 1730, saaledes som den beskrives i den Sørgeforordning
af 9de Juli 1736, der i den Anledning maatte udstedes af
Christian VI. Det var her efterhaanden blevet Skik ved Dødsfald
at klæde alle Arvingers og Slægtninges samtlige Tjenestefolk i
Sorg. Byens Tjenestepiger var dog ikke tilfredse med at modtage,
"en anselig Sørgehabita, men forlangte at klædes i "Drap de Dame
og lignende fine Tøjer". Men hvad værre var, ved bekendte
Personers Død understod Folk, der aldeles ikke hørte til
Familjen
, men kun gennem Adam var beslægtede med den afdøde, sig
til at anlægge Sørgedragt
for at antyde et nært Slægt- eller
Bekendtskab. Dette sidste Onde maatte standses. Kongen udstedte
da en Forordning om Retten til at bære Sorg. Herefter maatte der
for Forældre, Bedste-, og Svigerforældre bæres fuld Sorg et Aar.
For Børn og Børnebørn over atten Aar maatte sørges et halvt Aar;
under atten Aar et kvart; under 4 Aar i seks Uger. For Brødre og
Søstre, der var fyldte atten Aar, maatte kun sørges seks Uger;
var de under fire Aar, saa kun, til de var begravede. Men ingen,
der kun ved "Venskab", men ikke ved Slægt- eller Svogerskab var
forbunden med den afdøde, maatte understaa sig at anlægge
Sørgedragt for denne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free