- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
189

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Den Døde bortbæres af Slandsfæller. Farvel til den Døde. Den Dødes Farvel. Midler mod Gengangere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Baare og Baare var højst forskellige. De kunde være solide men
tarvelige, som f. Eks. de to, der leveredes 1583 af en Snedker
i København til Taarnby Kirke paa Amager for lidt over fem Mark
Stykket: Bærestykkerne svært Træ, Tremmelisterne paaslaaede med
Søm, det hele mørkt ferniseret[1].
Eller de kunde være hele
Pragtstykker, forfærdigede til en bestemt Persons Jordefærd.
I Ribe havde man ved Midten af det 17de Aarhundrede et rigt
Udvalg af forskellige, lige fra de fattigste Haandværkerlags
til Skipperlagets, hvorpaa var malet: "Hvalfisken udspyende
Jonas paa Land", de fornemme Købmænds Baare og endelig den
kostbare, der var lavet udelukkende til Lensmanden Albert
Skeels Jordefærd[2].

Brugen af Baare var mindst lige saa gammel som Kristendommen
i Norden
. I Middelalderen synes man oftere ved anselige
Begravelser at have ladet det løse Baareleje følge med i
Graven, men selve Baaren bragtes tilbage. Herfra stammede
maaske den gamle Skik, at Ligfølget fulgte tilbage til
Hjemmet og først opløstes udenfor dette. Brugen af Baare
forudsatte, at den døde bares til Kirke. Først da Ligkister
senere blev almindelige, blev det ogsaa mere Skik, især paa
Landet, hvor Afstanden til Kirke kunde være stor, at køre
Kisten til Kirke. Men længe holdt endnu den gammeldags
Opfattelse sig – Baarens sidste Virkning – at en afdød kun
sømmeligt stedtes til Hvile ved at bæres til Kirke[3].
Omvendt blev med Grund Forbilledet for en senere Tids
Ligvogne
de første, der forvovent havde dristet sig til at
køre med Ligkister: det 16de Aarhundredes Fruervogne.
Engang udfordrende nok i denne deres nymodens Forargelighed,
fik de, ligesom Pibekraverne om de Gejstliges Hals, lidt
efter lidt først Glemselens Tilgivelse og sluttelig
Ærværdighedens Ærespris.

I den katolske Tid havde det været Skik, at Gejstlige var
tilstede, naar Liget lagdes paa Baaren. Og ganske naturligt
havde der uddannet sig en Art Gudstjeneste ved denne
Lejlighed
, hvor Præsten bestænkede Baaren med Vievand, slog
Korsets Tegn over den døde, sang latinske Salmer og lyste
Velsignelse, alt imens Minderne fra den gamle, hedenske Tid
og Tro ogsaa slog Kres, idet tændte Lys eller Fakler,
godkendte af Romerkirken, paa Oldtids Vis viede Rummet,
skærmede og


[1] Regnskab for Taarnby Kirke
paa Amager 1577-83. Consist. Ark. 132.fol.
[2] Terpager: Ripæ Cimbricæ p. 330.
[3]
R.Pedersen Ravn: Bornholms Beskrivelse 1571. (Ny kgl. Saml.
398 Fol.) S. 102.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free