- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
190

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Den Døde bortbæres af Slandsfæller. Farvel til den Døde. Den Dødes Farvel. Midler mod Gengangere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

signede den døde. Saa vidt vi kan skimte, tabte denne
Gudstjeneste ved Baaren i Hjemmet sig i den første lutherske
Tid baade i Danmark og Norge. I Sverige derimod, hvor saa meget
katolsk bevaredes, holdt den sig indtil 1686, da det ved Lov
forbødes Præster at holde den saakaldte: "utfärdspredikan",
førend Liget bortførtes fra Hjemmet[1]. I Danmark er
Skikken senere bleven genoptagen. Ved Midten af det 19de
Aarhundrede beskrives Forholdene paa Landet i Nørre- og
Sønderjylland saaledes: "Naar Folk er mætte, tændes Lysene ved
Kisten, en Salme synges, Præsten taler staaende for Kistens
Hovedende"[2].
I København er Skikken nutildags i
stærk Vækst. Det er ældgammel, hedensk og katolsk Skik, der
her atter kommer igen under moderne Former
.

Grunden til, at Gudstjenesten ved Baaren i Hjemmet afskaffedes
ved Lutherdommens Indførelse
, maa vistnok kun tildels søges i,
at Præsternes Antal blev nu saa meget formindsket. Ved større
adelige Begravelser mødte de i Mængde nok, men blev her
alligevel kun brugt rent dekorativt. De synes ofte før
Begravelsen end ikke at være komne længere end til
Gaardspladsen, end ikke op i Salen, hvor den døde stod. Sagen
var, at naar der allerede for flere Uger siden var blevet holdt
baade "Ligklædegilde", "Kistelægsgilde" og Afskedsgilde, da
Kisten blev lukt, saa var der fornuftigvis ikke mere at gøre end
blot at føre Kisten til Kirken, og der holde en kirkelig Fest.
Denne Fremgangsmaade, der altsaa faldt naturlig ved de sene,
adelige Begravelser, hvor der anvendtes Kister, synes snart
ogsaa at have bredt sig til Borgere og Bønder, hvor der endnu
brugtes hurtig Begravelse paa Baare. Man hører heller intet i
Danmark og Norge om Præsts Nærværelse her. Den dybere Grund var
uden Tvivl den, at overalt, hvor Katolicismen veg, brød ældre
Skikke og Minder frem og besatte den ledige Plads. Hvad der
foregik, maatte da virke gribende ved sin egen betagende Magt,
uden gejstlig Fortolkning. Den døde indhylledes i Vokslagenet,
lagdes paa Baaren, det kostbare Tæppe bredtes som over en
sovende i sin Seng, Slægt og Venner tog Afsked. Her, hvor alt
det, vi kender fra adelig Ligfærd, foregik ligesom med
forkortede Linjer og tæt op til Dødsfaldet
, faldt det maaske
sværere, paa ny, luthersk Vis, at ende i Drikkelag. Men Vin og


[1] Svensk Kirkelov
af 1686 Kap. 18
[2] H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv II 115.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free