- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
220

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Jomfruer ved Frederik II’s Begravelse, er den væsentligste
Forskel mellem Kønnene, at Hannernes Hoveder er lidt højere end
Hunnernes (se Fig. IV 120 og XIV 42 og 47), idet der hos hine
er nogle Tommers Mellemrum mellem den runde Hattepul og Issen,
medens disses er tæt omhyllede. Begge ligner Aspargeshoveder,
men Mændene har et Døgns Forspring i Opskuddet. For Resten er
Figurerne ens: Mænd og Kvinder med Sørgeflor om Hals og nedad
Nakken. Alt andet skjult under Sørgekappe.

Hvad der iøvrigt kunde være iøjnefaldende ved Følget, faar man
bedst Indtryk af, ved at høre, hvad samtidige fremmede Rejsende
havde at bemærke
. Vante fra Hjemmet til nogenlunde lignende
Optog, havde de aabent Øje for Afvigelserne. En fransk Rejsende
i Danmark gør den Bemærkning, da han ser Kvinderne komme
dryssende alene for sig efter Mændene, hvilket var stærkt i
Strid med hans franske Høfligheds Begreber: "Her er det ikke
Skik
, at Kvinderne føres af Mænd, hvilket kom mig temmelig
sælsomt for"[1].
Først ved Cort Adelers Begravelse
1676 var man i Danmark naaet et lille Hanefjed videre. Cort
Adelers Enke gik mellem Niels Juel og Rentemester Gersdorf.
Men saa kom de trende Jomfruer Adeler og tre Led Dragefruer.
Dernæst Grevinderne, Gehejmeraads-Fruerne, Friherreinderne,
Riddernes saa vel som andre adelige Fruer og Jomfruer, – alle
alene som fordum.

Anderledes i Sverige. Her var man fra tidlig Færd paa det rene
med, at Kvinder burde ledsages af Mænd. Men en Englænder med
Renlighedssans anstiller ved Synet af et fornemt Ligtog
følgende Betragtninger: "Efter det mandlige Følge kom den
afdødes Moder, Søstre og andre Fruentimre, alle med "hvita
Slöjor" over deres andre Klæder, og enhver ført af en Kavaler i
Sørgedragt. Skøndt Gaderne var ganske skidne og deres "Slöjor"
saa lange, at de slæbte paa Jorden, forbød dog Anstændigheden
at løfte dem op. De slæbtes i Snavset for Højtidelighedens Skyld
den døde til Ære"[2].


[1] Schlegel: Samlung II l, 149.
[2] B. Whitelockes Dag-Bok. 1653-54
(Ups. 1777). S. 401.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free