Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligtoget i det 16de Aarhundrede, saaledes som vi nu har set
det i Enkelthederne – med de syngende, lysbærende Peblinger,
Præsterne, den døde og Følgets Mænd og Kvinder – var et
ejendommeligt Udtryk for den lutherske Tidsalder. Det
Skønhedsbegreb, der laa bagved, var en ubevidst Enhed af
katolske Minder og nye Forestillinger. Allerede i dets
Velmagtstid brød noget fremmed ind, Anvendelse af Vogne, og
truede med at sprænge dets oprindelige Grundtanke. Nogenlunde
holdt dog det gamle sig i den for en Begravelsesskik saa
lange Tid, lidt over et Aarhundrede.
Det har sin Interesse at følge Udviklingen ind i Enevældens
Dage, den for al Begravelsespomp saa frodige Tid. Frodigheden
her ytrede sig ikke blot i den almindelige Villighed til at
anvende store Bekostninger paa sligt, men tillige i den
Mængde af Skønhedsbegreber, der nu gjorde sig gældende og
brødes om Magten. Fem, seks forskellige Synsmaader dannede
hver især sit Udgangspunkt for det tilsvarende Antal Traade,
hvoraf det nye flettedes. Først kæmpede de om Forrangen, saa
flettedes de sammen til Enhed. Men selv saa holdbart sammensat
viste det nye sig dog snart lige saa flygtigt og forgængeligt,
lige saa trængende til hurtig Afløsning, som alt andet, hvad
Gravskik angaar. Det var denne Gang som altid ikke
haardtspundet Skik snoet af stærke Tankers Drivhjul, men blot
blændende Lyssmuld over det uforklarlige. Tomme Tanker, faldne
i Figur, efterhaanden som Kalejdoskopet drejedes.
Der var først det gamle, lutherske Skønhedsbegreb, der netop
ved sin Ælde endnu fængslede mange: Alle til Fods, Skole og
Kirke før Kisten, Mænd og Kvinder efter. Der var dernæst det
alt i det 16de Aarhundrede opdukkede nye med Vogne: Den
kirkelige Betjening forud til Fods, det egentlige Følge efter
Ligvognen, alle til Vogns. Som Eksempel paa denne Skik i sin
Velmagt under Enevælden kan anføres Stiftsbefalingsmand i Fyn
Didrik Schult’s Begravelse i Januar 1705: "Var Ligvognen
bespændt med 6 Heste og med sort Bay overklædt. For Liget blev
fra Koret hans Ridderorden, Kommando-Stav og Kaarde baaret af
to Majorer og en Løjtnant, som siden satte sig i hver sin Karos
og holdt det, han havde at bære, hvorpaa Ligvognen med Liget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
