- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
224

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

virkelig til de senere saa udtraadte Betegnelser, noget
"forfærdelig" smukt, "rædsomt" kønt, "gyselig" dejligt.
Anvendt i Frankrig under Ludvig XIV banede den natlige
Begravelse sig mærkværdig hurtigt Vej til Norden. Allerede
22de Januar 1661 begravedes Laurits Ulfeld i Odense, efter
at Mørket var faldet paa. En, der var til Stede herved som
Barn, siger: det var grueligt imponerende[1].
Den 24de Maj 1666 foregik i Bergen General Reichwins
Begravelse Kl. 10 om Aftenen. Tre Aar efter blev en Søn af
Oberst Cicignon begraven sammesteds paa samme Tid[2].
At Aftenbegravelse vilde blive moderne, kunde man allerede
slutte af, at Griffenfeldt lod sin Hustru begrave (13de Juni
1672) om Aftenen ved Fakkelbelysning[3]. Og Aaret
efter fik Skikken sit kongelige Stempel, da Christian den V’s
Søn, Prins Christian Vilhelm døde. Det hedder i hine Dages
Hof- og Nyhedstidende:

         Hans fyrstelige Lig udi Slotskirken her
         Ved Ljus og Aftenstund bisat og jordet er[4].
Fra nu af var der ingen Tvivl. Enhver, "der var med", maatte
begraves i Mørke, fra Gyldenløves Søn til Hr. Justits-Raad
Krusis Kæreste. Det blev Aftenfornøjelse i København at se
paa Ligtog med Lys og høre Helliggejstes Sangværk. Og saa
var der, ovenfra set, den ypperlige Omstændighed ved al
Aftenbegravelse med dens Fakler og Illumination, at det
altsammen kun var af idel kongelig Naade. Thi i
Politiforordningen af December 1673 hed det udtrykkeligt:
"Skal ingen her i Byen eller Christianshavn herefter
understaa sig at bruge Fakler eller Blus, i hvad Tilfælde
det og kunde være, men sig aleneste med Lygter at behjælpe"[5].

Da Kalejdoskopet atter med indre Nødvendighed drejedes, og
Aftenbegravelse tabte sin Tiltrækningskraft, kom fra Midten
af det 18de Aarhundrede Begravelse ved Dagslys atter til Ære.
Den blev paany fornem Ligbegængelse i København. Ikke dog
under nogen enkelt af de fra det 17de Aarhundrede kendte
Former. Men med lidt af hver. Baade Lysene og de syngende
Skolebørn foran Kisten var nu helt forsvundne og mærkeligt
nok Kvinderne tillige. I Fiskebensskørter og med højt opsat
Haar egnede de sig heller ikke længer til Udrykning. Ligfølget



[1] Bircherods utrykte
Dagbog: "det kom mig for saasom horrendum aliquod spectaculum".
[2]
Norske Magasin II 227-29.
[3] O. Wolffs polit.
Journal. 1811. 4, 7.
[4]
Bordings Mercurius II 205.
[5]
O. Wolffs polit. Journal. 1812. l, 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free