- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
228

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Søndagen Misericordia, som er den 9de Maj, og siden
fremdeles gøre hende den sidste Ære og følge hendes salig
Lig til Kallundborg"[1] o. s. v.

Med en mærkelig Redebonhed fandt man sig i, overalt hvor sligt
et Tog drog frem gennem Landet, at ringe med Kirkeklokkerne og
vise den afdøde al mulig Ære. Det var jo dog altid noget nyt at
se paa. Ved ridende Bud og Breve forud sørgede man derhos for,
at det behørige Antal Gejstlige kunde møde paa bestemte Steder
og følge til næste Station. Selv Købstæderne underkastede sig
villigt de hermed forbundne Besværligheder. I Randers f. Eks.
vedtoges det 1609, at "naar nogen Adelsmands, Frues eller
Jomfrues Lig her til Byen ankommer enten at nedsættes i Kirken
eller at føres igennem Byen til sit Lejersted, da skal
Borgemestre og Raad og alle Borgerne være forpligtede til at
møde Liget uden Byen og følge Liget om Aftenen til Herberget
eller igennem Byen, og gøre det tilbørlig Ære med Klokkerne at
lade ringe og i hvad anden Maade muligt er. Og skal Byskriveren
være forpligtet til at møde paa Stedet, hvor Borgerne er
tilsagte at møde, og dennem ved klar Register at antegne, under
en Tønde Øls Fortabelse af hver, som ikke møder, om han er
tilstede i Byen og uden Sygeseng"[2].

Følget selv fik søge Adspredelse undervejs i de Glæder eller
Skuffelser, som det mere eller mindre talrige Møde kunde berede,
naar man udaset fra Saddel eller Fruervogn spejdede fremefter.
Et Par Eksempler paa de forskellige Arter Følelse. "Min
allerkæreste Søster! Blev salig Erik Podebusk begraven nu i
Søndags, og var det en ret smuk Begravelse, og var meget Folk, og
mødte de Liget meste Parten af Folket i Skejby udenfor Aarhus".[3]
Derimod er der bitter Skuffelse i følgende Linjer, skrevne
undervejs, da Oluf Mauritsen Krognos’ Lig September 1573 førtes
fra Klausholm i Jylland til Ringsted. "Min allerkæreste hulde
Søster! Jeg giver Eder venligen at vide, at vi kom hid til Aarhus
med salig Oluf Mauritsen’s Lig idag. Og var der gryselig faa Folk
paa Klausholm, der fulgte hannem hid til Byen. Der var ingen
fremmede Fruer uden Elsebe Hr. Peder Skrams, Margrethe Hr. Erik
Krabbes, Mette Morten Krabbes. Men her i Byen mødte os nogen. Og
fulgte Ane Albrekts og Dorthe Lange med os. Pernille


[1] Brevet dat. 29. April 1565.
Adelsbr. Facsc. 2. Barnekov.
[2] Thottske Saml.
4to. no. 1454.
[3]
Ide Falk Gjøes til Birgitte Gjøe, dat. Schiersøe 15. Decbr. 1573. Adelsbr.
Fasc. 22. Gøye. (Trykt i G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og
Birgitte Gjøe II 292.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free