- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
229

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande" - 18. Ankomst til Kirken. Ligprædiken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Sidsel Oxe, og Mette Knud Hardenbergs fulgte hid og var paa
Klausholm"[1].

Mest ublandet Fornøjelse turde der ligge til Grund for følgende
Optegnelse et hundrede Aar efter, der viser os Skikken fremdeles
i Flor og Børn i den Anledning paa Fattig-Tivoli. "Den meste Del
af Eftermiddagen den 9de Juni 1668 var jeg inde i Jens Madtzens
Hus ved vor Frue Kirke (i Odense) tilligemed mine Søskende og
andre flere, for at bese det adelige Lig, som af Pinte Port blev
indført, og i Fru Karen Bildes Gaard indtil diem sequentem [den
følgende Dag] indsat"[2].

Skøndt Forholdene under Enevælden skulde synes gunstig Jordbund
for Skikken, tabte den sig dog snarere, end den trivedes. Grunden
var, at naar fornem Begravelse krævede Mørke, Fakkeltog og
Illumination, tog en milevid Kørsel ved Dagslys sig ikke ud.
Skulde det gaa rettelig til, maatte Kørselen kun foregaa om
Natten ved Fakler. Men ingen, der kendte Datidens Veje, havde
Lyst til at give Heste dertil.

Det var da et lykkeligt Paafund, som det 19de Aarhundrede
yderligere har uddybet, at Afdøde saa vel som Fyrster har Ret
til at rejse inkognito. Først paa et vilkaarligt valgt Tidspunkt
af Rejsen giver vedkommende sig tilkende, og de festlige Former
for Modtagelse begynder. Ideen viste sig praktisk og løste saa
mange Vanskeligheder for Begravelses Vedkommende, at den omkring
Aaret 1850 i København overførtes ogsaa paa Begravelse i samme
By. Den tidligere Hovedbestanddel af Vejen for Ligtoget, Turen
fra Hjemmet til Kirken, foretoges fra nu af i Reglen inkognito i
beskeden Befordring Aftenen, eller nogle Aftener, forud for den
egentlige Fest. "Ligbegængelse" blev indskrænket til "Begravelse".

*


18



Naar Ligtoget i det 16de Aarhundrede var naaet til Kirken,
gjorde man Holdt udenfor Kirkegaardsmuren. Baaren standsede,
for at Følget kunde slutte op og gaa i samlet Procession
ind paa Kirkegaarden. Var der Ligvogn, maatte den blive


[1] Samme til samme, dat. Aarhus 12. Septbr. 1573.
Adelsbr. Fasc. 22. Gøye. (Trykt i Bricka: Fr. II’s Ungdomskærlighed
S. 247-48.)
[2] Bircherods haandskrevne Optegnelser
(ikke trykt i Molbechs Udg.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free