- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
252

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 19. Betaling til Præsten. "Udfærdsko". Klæde. Penge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"eller saa meget som enhver vil give sin Præst efter sin Evne og
sin Formue"[1].

Dette var imidlertid altsammen blot gejstlig Gengivelse, Udtryk
for, hvad Gejstligheden mente om Sagen og ønskede sig som Udfald.
Den verdslige Myndighed, Regeringsraadet, forholdt sig tavst.
Det var da ikke Lovens rene Ord, men med stærkt iblandet
Evangelium, naar det lød til den murrende Hob af Landsbypræster
paa et senere Landemode i Roskilde 1597: "Om Løn og Betaling for
Jordefærd skal man handle varlig. Hvad de vil give med god Vilje,
det maa man tage"[2].

Sjællands Biskop vedblev dog at holde igen og udadtil optræde
forsigtigt. Endnu Aar 1619 var man ikke videre, end at alle
Stiftets Provster paa egne og menige Præsters Vegne maatte
indgive Begæring om, at de, "naar de havde gjort deres Tjeneste
hos syge og over døde, og godt Folk af egen fri Vilje vilde
betænke dennem noget for deres Umage
, eller og saa godt som nøde
dennem noget paa, som er sket af somme, – at de da maatte annamme
og tage til Takke". De lovede udtrykkeligt, at de ikke skulde
kræve eller fordre noget, og at de heller ikke i
Levnedsbeskrivelser skulde "gøre andet med Ros og Dadel end som
kristeligt er"[3].

*



Der var god Grund for Gejstligheden i Danmark til fremdeles at
være yderst forsigtig. Regeringsraadernes Forbud mod at tage
Betaling for Begravelse var jo slet ikke hævet endnu. Og det
gamle Stridsspørgsmaal ulmede fremdeles som Glød under Asken.
"Udfærdskoen" var for fed en Bid til, at Lensmand og Landsbypræst
gensidigt skulde unde hinanden den
. Just samtidigt med, at
Provsterne indgav deres Andragende om at maatte modtage, hvad der
paanødtes dem, blussede Striden om "Udfærdskoen" op paany i
lysere, klarere Lue end tilforn. Begge Parterne i Sagen var
nemlig denne Gang bekendte Mænd, Paa den ene Side Præsten i
Herfølge, den kongelige Historiograf Klaus Lyskander. Paa den
anden Side Rigsraad Oluf Rosensparre, der besad Patronatsretten
og Herligheden til


[1] Kirkehist. Saml. VII 31.
[2] Sammesteds S. 41.
[3] Monitum in Synod. Rosk. 11. Oktbr. 1619.
Gammel Kgl. Saml. no. 3190 4to.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free