- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
316

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Hjemtur. Arveøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anvendte jo her hans efterladte Gods paa at vise ham Hæder
og fejre hans Minde. Men samtidigt var det Arvingens første
Fest som Besidder, det var en Tiltrædelsesfest, der burde
være anselig alene af den Grund, at den nye Ejers Anseelse
hermed grundlagdes
. Ved ingen anden Familjehøjtid, hverken
Daab, Trolovelse eller Bryllup, var Slægt, Venner og Omegnens
Befolkning saa talrigt til Stede som ved denne. Og alle mødte
de nu efter den lange Tur til Kirken med dens Prædiken.
Salmesang og juridiske Forretninger, drevne af Ulvehunger.
Hvo der Dagene forud havde sendt Madvarer som "Send" eller
"Føring" til Gaarden, havde jo herved løst Adgangskort til nu
at tage ordentlig for sig. Og hvo der ikke havde gjort det,
mødte med Hungerens selvskrevne Adkomstbevis. Alle fyldtes de
af een og samme Følelse: Herren beskikker Stunden. Formiddagen
havde været en Prøvelsens Stund, med trofast, men trættende Kamp
mod Djævelens Anløb. Eftermiddagens og Aftenens signede Stund
var Herrens egen, dens Kendingstegn et Glædsens Bæger.

For fuldt at forstaa Festens Form i det 16de Aarhundrede maa
man lægge Mærke til, hvad der var bevaret, og hvad der var gaaet
tabt af Fortids Indhold
. I den hedenske Oldtid havde det været
Skik, at ved Arveøl over Konger og Jarler skulde Arvingen
indsættes i Arven paa en egen højtidelig Maade. Han skulde først
kun sidde paa Trinet foran Højsædet, indtil man indbar Drikkehornet
til Brages Ære. Brage var Odins Søn og Mindets Guddom, gift med
Ydun, Ejerinden af Udødelighedens Æbler. Naar Bragehornet
indbragtes, skulde Arvingen staa op imod det, sværge et Løfte og
tømme Hornet. Ved dette Løfte betalte han ligesom Afgiften for sin
Forgængers gode Behandling histoppe
, et ikke mere end billigt
Vederlag for alt det Gods, han nu selv som Arving fik i Eje. Først
naar han saaledes havde gjort Fyldest, skulde han ledes til det
Højsæde, som Faderen havde haft. Han var "da kommen til fuld Arv
efter ham"[1].

Det Løfte, der aflagdes, var altsaa en Afregning mellem den
afdøde og Arvingen, og vedkom kun Gæsterne som Vidner. Stundom
angik det dog dem, og endda paa en meget nærgaaende Maade, som
da Kong Ingjald ved sin Faders Arveøl i den nye "Syvkongesal"
i Upsala, tømte Drikkehornet med Løfte om at


[1] Ynglinga Saga Kap. 40.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free