- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
315

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Hjemtur. Arveøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handling er at ofre en af Faderens Okser og som Vært uddele Kødet
af den til Fortæring. Det er "Udfærdskoen" igen. Der er nært
Slægtskab mellem Negerhøvdingens Arvemaaltid og Tankegangen
hos den føromtalte gamle Aftægtsmand i Jylland, der med ren
Familjeglæde lod Præsten føle paa den fede Stud, som hans
Arvinger skulde slagte til det første Gilde efter hans Død.

Det ældgamle Navn i Norden for denne Fest var: "Arveøl". Det
hedder herom i den norske Gulatingslov (§ 23): "Overalt, naar
en Mand dør, og Arvingen vil gøre Øl efter ham, hvad enten det
er paa Uge- eller Maanedsdagen efter hans Død eller endnu
senere, det kalder Folk: Arveøl." Hvor dybt og uudsletteligt
et Indtryk Festen maa have gjort, kan ses af, at Navnet glemtes
ikke, hvor Nordboer havde nedsat sig. Endnu i vore Dage kaldtes
Festen i Nordengland "arval" eller "arvil"[1]. Denne
engelske Form er endnu renere end den moderne sjællandske
"Arrel"[2]
eller den efterændrede, sønderjydske "Ærrøl" (Æreøl)[3].

I Katolicismens Tid havde Kirken gjort, hvad den formaaede, for
at bekæmpe eller dog begrænse denne Fest. I det 16de Aarhundrede
tog man, efter at Katolicismens Magt var brudt, baade i England
og i Skandinavien fat med lige friske Kræfter. I engelske
Dagbøger fra det 16de Aarhundrede mærker man i de tørre
Beskrivelser af, hvad der foregik ved Begravelser, ligesom en
Trang til at sprænge Sprogets Lænker, naar Talen kommer til,
hvad her fulgte efter. Udtrykket en "stor Middag" (grett dener)
er for svagt. Efter Sir John Greshams Begravelse (1556) "kom
hele Kompagniet hjem til saa stor en Middag, som nogensinde er
bleven set paa en Fiskedag, saa meget var der. Thi intet
savnedes." Ved Jarlen af Shrewbury’s Arveøl (1560) var der 320
"Messer", hver paa otte "Diske" o. s. v.[4].
Stammefrænderne i Skandinavien gav dem intet efter. Ogsaa her
voksede Festen nu, da Tøjlen var bleven given los, op til
vistnok den anseligste, som Datiden fejrede.

Alt bidrog til at forøge dens Glans. Det var en afgørende Fest
baade for den afdøde og for den efterlevende
. Den Pragt og
Storladenhed, hvormed den holdtes, var et Bevis for, at Arvingen
var uden Skyld i den bortgangnes Død, han


[1] J. Brand: Popular
antiquities of Great Britain, by Hazlitt II (1870) 191.
[2] Fr. Carlsen: Rønebæsholm S. 57.
[3]
Sv. Grundtvig: Gamle danske Minder III 172.
[4] John Brand:
Popular antiquities of Great Britain, by Hazlitt. II 192-94.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free