- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
319

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Hjemtur. Arveøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Offerfest, ikke blot til Minde om, men til virkelig Gavn for den
afdøde, der hvor han nu var henne
.

Arvens Tiltrædelse foregik vistnok ofte under Former, der stærkt
lignede Oldtidens. Den gamle Højsædeplads paa Bænken var jo endnu
kendelig ikke blot i Bondestuer, men i Købstadhuse, ja selv i de
nye Herregaardes Riddersal. Gammel Skik og naturlig Sky havde
forbudt Sønnen at indtage denne Plads, saa længe Faderens Lig var
oven Jorde. Endnu ved "Kistelægsgildet" havde jo den afdøde været
behandlet som Vært og Ejer. Først nu foregik Tronbestigelsen. De
Danskes medfødte Ulyst til det pompøse og Tilbøjelighed til at
udviske Former gør det dog sandsynligt, at denne Tronbestigelse
er foregaaet med mindre gammeldags Højtidelighed i Danmark end i
Sverige og Norge. Det er ikke ganske klart, om det var Slægtens
ældste, eller Standsfæller, eller "Talsmanden", der ledte
Arvingen derhen, eller om han uden videre selv indtog Sædet.
Derimod synes det nu at have været almindeligt, at han først
efter at have indtaget Pladsen i Højsædet tømte Bægeret til den
afdødes Minde.

Spørgsmaalet om Arvens Tiltrædelse var simplest, hvor den afdøde
havde været Ejeren og efterlod sig en voksen Søn, der kunde
tiltræde Besiddelsen. Mere indviklet var straks Spørgsmaalet,
hvor den afdøde var Hustruen, eller en ung Mand med ingen eller
smaa Børn, hvor der altsaa blev Tale om den efterlevendes
Giftermaal paa ny
. "Arvens Tiltrædelse" antog her andre Former,
men var et Spørgsmaal, der lige saa fuldt krævede en Afgørelse.
Og efter Datids Begreber just nu. Hyppigt havde den afdøde paa
Dødslejet truffet Aftale med sin Ægtefælle om, hvem der skulde
være Efterfølger. I saa Fald var jo Arvegangen bestemt, og
erholdt nu blot Samfrænders Samtykke. Nyheden kundgjordes vel
ikke i Form af Skaaltale, men den løb fra Mund til Mund mellem
Gæsterne og gav sig Udtryk i forstaaende Blink til vedkommende,
mere eller mindre gemytlige Hentydninger til, hvor han eller
hun snart skulde have sin Plads.

Var der ingen Aftale truffet mellem den afdøde og den efterladte,
drøftedes Emnet med største Alvor og Omsigt under hele Maaltidet
af alle interesserede. Uden Sky, og vistnok i Reglen med
et bestemt Resultat, inden Gæsterne blev berusede. Sligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free