Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Hjemtur. Arveøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sørge". De mødte tæt tilhyllede, Enken stundom saa tæt, at hun
ikke kunde se, men maatte ledes af en paa hver Side. Et særligt
Stolestade var dem anvist, ofte med "Sørgeskamler", hvorpaa de
blev siddende eller laa knælende og nedbøjede, selv naar hele
Menigheden ellers rejste sig op under Oplæsning af Evangeliet
eller Velsignelsen. Første Søndag var det gerne Skik, at
Gæsterne fra Arveøllet ogsaa mødte og var Vidner. En Enke skulde
"sørge" tre Søndage i Rad. Og helst hele Enkeaaret skulde hun
blive siddende ned i Kirken, naar andre rejste sig, ligesom hun
hverken maatte bære Salmebog eller synge med. "Kirkesorgen" har
holdt sig uforandret hos Nordens Landbefolkning langt ind i det
19de Aarhundrede[1].
Arvingen synes at have indtaget sin Plads i Højsædet ved
Maaltidets Begyndelse. Dette udmærkede sig i høj Grad ved sin
Soliditet og Overdaadighed. "Tyve Retter var der anrettet over
Maaltid" hedder det om Fru Margrete Valkendorfs Begravelse 1585.[2]
Skøndt sligt forbødes i det 17de Aarhundrede, vedblev det dog.
Ved Gert Ranzaus Begravelse i Kiel 1627 "blev der paa Slottet
paa adskillige store Sale anordnet herlige Banketter og
Traktementer"[3].
Ved Cort Adelers Begravelse 1676
blev alle "de fornemste Herrer og Damer ved 7 Slet satte til
Bords og meget magnifique accomoderede"[4]. I hvilke Maader
Anretningen foregik i det 16de Aarhundrede, faar man et Indtryk
af ved at høre, at ved f. Eks. Fru Birgitte Rosenkrans’ Begravelse
fra Næsbyholm 20de Oktober 1588 var her samlede 59 Herremænd og
36 Fruer[5] foruden ugifte Sønner og Jomfruer, Gejstlige,
Egnens Beboere, Svende, Kuske o. s. v. Ved Fru Kirstine Ulfstands
Arveøl paa Toftholm 1570 maatte derfor ogsaa virke fire fremmede
Kokke, af hvilke Mads Kok betaltes med den efter Datids Forhold
betydelige Sum 14 Daler i Sølv. De 360 Potter Vin, der blev drukket
ved Gildet, kostede tilsammen kun 22 1/2 Daler[6].
En væsentlig Bestanddel af Maaltidet havde jo tidligere
"Udfærdskoen" afgivet. Den kom senere hos Nordens Bønder til
at spille sin gamle Rolle. Hos Adelen i Danmark i det 16de
Aarhundrede udviklede sig imidlertid den Opfattelse, at
Oksekød ved en Lejlighed som denne var for tarveligt. Et
firføddet Dyr skulde det være, men finere. Under Frederik II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
