- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
323

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Hjemtur. Arveøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arveøl og ethvert større Blotstævne paa. Det var den, der i Middelalderens "Gilder" havde givet Sammenkomsterne dette underligt
blandede Præg halvt af Gudstjeneste, halvt af Drikkelag. Det er den,
der endnu ikke ganske har tabt sig, hvor Folk af gotogermansk Race
den Dag i Dag samles til større festligt Lag.

Selvfølgeligt har de gamle Former holdt sig tydeligst hos Nordens Landbefolkning. Det er et levende Billede af ikke blot Arveøl i det
16de Aarhundrede, men af tusindaarig Skik, som vi faar gennem en
Beskrivelse som denne af Forhold paa Fyn i Begyndelsen af det 19de
Aarhundrede.

"Det er endnu her en Skik, bevaret fra Oldtiden af, at der drikkes
Arveøl efter de afdøde og det helst samme Dags Aften, som den døde
er begravet. Arveøl er en Tønde godt, fedt Øl, som gives af de
efterlevende eller af Stervboet efter afdød Gaardmand eller
Gaardkone, men kun en halv Tønde efter Husfolk, hvilket Øl drikkes
af Bylaget under følgende Ceremoni: Naar Gæsterne er samlede, som
gerne er ved Kl. 6 om Aftenen, saa sætter de sig, saa mange som kan
rummes omkring Bordet i Sørgehuset; men Talemanden, som enten er
Sognefogden, Oldermanden eller en anden til Forretningen duelig
Mand, sætter sig for den øverste Ende af Bordet, hvor da Øllet af
en dertil be- skikket Mand tappes af Tønden og frembæres til
Gæsterne. Naar den halve Del er drukket, bliver der, som det i
daglig Tale hedder: holdt Lyd, som bestaar derudi, at Talemanden,
efter forud givet Tegn og under den største Tavshed og Andagt af
Gæsterne, holder udenad, efter en trykt Formular, en smuk og
passende kort Tale, i hvilken, efter at Anledningen til Samlingen
med et Par Ord er anført, der bedes for Kongen, Dronningen og det
hele Kongehus, dernæst for Kongens tro Mænd og Raad, for Landets
gejstlige og verdslige Øvrighed, for deres Præst og Degn, for
frugtsommelige Koner, for hver Mand i Laget og i Landet; der
nedbedes Velsignelse over enhver Stand og Landet, der bedes om
Landefred, om et lykkeligt og frugtbart Aar, Befrielse for
smitsomme Sygdomme og Landeplager o. s. v. Til Slutning
formanes til Brodersind, Enighed og Kærlighed, hvorpaa han med
opløftet Røst spørger Gæsterne: "Har nogen noget paa Øllet at
klage?" hvortil alle med høj Røst svarer: "Øllet er godt". Og
da drikkes det øvrige af Tønden"[1].


[1] Bendz: Efterr. om
Rønninge og Rolsted (Odense 1820). S. 119 Anm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free