Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Hjemtur. Arveøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad Mening forbandt man idet 16de Aarhundrede med disse "Minder"
og "Skaaler"? Der var her naturligvis en Forskel imellem dannedes
og udannedes Tanker, men tillige et Fællespræg, der maatte falde
en fremmed af anden Afstamning i Øjnene. En Franskmand beskriver
1629 sit Indtryk af en dansk Begravelse saaledes: "Efter at den
døde er bragt til Jorde skilles Følget ad, det vil sige, de samler
sig og begiver sig i Uorden til et bestemt Sted, hvor der skal
spises til Middag eller Aften. Her sætter hele Selskabet sig til
Bords og drikker efter Landets Skik paa de dødes Sundhed. Dette
gør dem særdeles godt" (cela leur fait grand bien)[1].
Trods sin spøgende Form har den franske Rejsende her Blik for
noget ejendommeligt. Hans Udtryk er maaske endnu mere rammende,
end han selv er sig bevidst. Med Flid siger han tvetydigt:
"Dette gør dem særdeles godt", uden at afgøre hvem disse "dem"
er, de levende, der drikker, eller de døde, paa hvis Sundhed,
der drikkes. Nordens Beboere i hin Tid vidste det heller ikke
sikkert. Dannelsens forskellige Grad ytrede sig blot i, hvilken
af de to Forklaringer man stod nærmest. Men i Mellemrummet
mellem begge befandt hele Befolkningen sig.
Thi endnu beherskedes alle mere eller mindre af de ældgamle
Indtryk fra Oldtiden. Det var ikke et blot og bart Spise- og
Drikkegilde, hvortil man hervar samlet. Det var en Offerfest.
Kun om Graden af en saadan Offerfests Betydning kunde der være
Tvivl. De dannedes Begreb herom var uklart og ubestemt. De
var under bevidst Paavirkning af alt, hvad Romerkirken i
Aarhundreder havde lært for at fortrænge eller dog forandre
Festen. Og selv om denne atter var kommen til Ære efter
Reformationen, saa var det dog en af Lutherdommens Grundsætninger,
at ingen Gerning var fortjenstlig, hverken Almisse, Faste eller
Fest. Under disse Indtryk vaandede sig de dannedes Tankegang.
Saa længe man var ædru, nøjedes man da med blot at kærtegne
Festen med Hædersnavne, kalde den "Æreøl", "Sjæleøl" eller
lignende, der antydede noget ubestemt. Først naar man blev
omtaaget, gik man rørt videre.
Anderledes Almuen. Den vedkendte sig ærligt den gamle
Opfattelse, at her ofrede man. Det var en Gud velbehagelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
