Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 23. De Dødes Opholdssted. "Nobiskro". Besvarelsens Utilstrækkelighed. Hvad er Døden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haand en Religion, der kunde værge mod Plageaanderne.
I Middelalderen havde Kirken haft let ved at holde de døde borte.
Den sørgede godt for dem, hvor de laa, og de ondsindede og
uregerlige iblandt dem henviste den uden videre til længere
Tvangsophold i Skærsilden. Selv om der opstod Frygt hos
Befolkningen, havde Kirken ikke svært ved at tale de opskræmte
Sind til Ro. Hele dens Betragtning af Døden hvilede jo paa Læren
om Skærsilden. For at mildne denne skænkede man Sjælegaver og
betalte Messer. Og havde nogen efter Døden ondt i Sinde, saa
manglede der ham eet: Tid og Lejlighed til at udføre det. Thi
Vorherre lod naturligvis ikke de værste gaa løse, men holdt
netop disse ordentlig til Ilden. Det højeste, de fik Lov til,
var maaske at vise sig paa Jorden andre til Skræk og Advarsel.
Men selv om de saaledes stundom fik Orlov, fulgte hermed ikke
Ret eller Magt til at gøre Skade.
Lutherdommen forkastede Læren om Skærsilden. Det var Troen,
hvorpaa det kom an, og ifølge den blev en Sjæl enten salig eller
fordømt, naar dette Liv var omme. Afgørelsen, Dommen, kundgjordes
dog først paa den yderste Dag. Indtil da laa de allerfleste og
sov, medens enkelte særligt troende vel kunde tænkes, som Røveren
paa Korset, straks at komme i Paradis. Hvor laa de og sov? I
Kirken eller paa Kirkegaarden. De laa dér og ventede paa atter at
faa deres Kød, som Døden havde berøvet dem. Men hele denne Flok
var jo et Naboskab for de levende af den allerfarligste Art. Alle
de, der ikke havde troet ret og derfor var selvskrevne til Helvede,
hvad var de andet end Djævlefrø? Det var Djævelens mindste Kunst at
vække dem, lade dem ligge paa Lur og pudse dem ud paa natlig Ufærd.
Gejstligheden og hele Befolkningen stod værgeløs overfor dette
Djævelens Janitscharkorps, der stadigt rekruteredes livligt.
Kun eet kunde hjælpe. Udvandring, Tvangsanlæg af Kolonier. Da
Kirken under Lutherdommen ikke længer havde Evne til at paabyde
sligt, maatte Folkebevidstheden selv besørge det. Efter
Skærsildens Forbillede oprettede man et særskilt, fjærnt
Opholdssted for de allerfleste døde, det saakaldte
"Naboskrog" eller "Nobiskro". Som en klam Taage
kølede denne Tro paa Panden, ophævede ikke Ondet, men virkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
