- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
332

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 23. De Dødes Opholdssted. "Nobiskro". Besvarelsens Utilstrækkelighed. Hvad er Døden?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Himmerig til, og var et søgt Bedested paa Vejen. Naar Sjælene
ved Hjælp af Klokkeringning var komne et Stykke paa Vej, hændte
det de allerfleste, at de blev siddende fast. En trykkede dette,
en anden hint. Disse havnede alle i Nobiskro. Behageligt var her
ikke i Længden. Saa vidt man kunde forstaa, var det ikke Varme,
man led af dèr. Tværtimod, der var klamt, koldt, kedeligt, og
der var intet ordentligt at faa at leve af, en uhyggelig,
langstrakt, nordisk Taagedag
. Men man kunde ikke komme bort
derfra. Sjælen holdtes fast som en gældbunden, slap ikke ud,
førend den havde betalt sin Skyldighed.

Her hjalp det at have egen Forsyning med og Penge i Lommen. Naar
lutherske Præster i det 16de Aarhundrede gav den døende Nadveren,
brugte de stundom, efter katolsk Mønster, at betegne Kristi Legeme
og Blod som "den rette Viaticum og Tærepenge til at vandre fra
dette Elende til det Evige"[1], "den ypperste og
dyrebareste Vejtæring paa Hjemfærden til det evige Liv"[2].
Det var sandt. Men Brød og Vin var dog kun Brød og Vin. Godt
ogsaa at have Penge paa Lommen. Og lidt rigeligt. Derfor
forøgedes efter Reformationen hele Norden over den Pengesum,
man medgav den døde
. Det skulde ikke længer som i Katolicismens
Dage være et blot Symbol, en Korshvid f. Eks., nej en passende
Sum. Hvorfor? Jo – som en gammel Bondekone i Jylland for ikke
lang Tid siden udtrykte det – "jo, skal de ikke? vist det! Ellers
bliver de siddende i Naboskrog, og kan ikke komme videre"[3].

En mere moderne Betegnelse for samme Bedested paa Vejen til Himlen,
er "Høkelbjærre Kro". Ifølge jydsk Folketro tilbageholdt man her
for slet ikke saa lang Tid siden endogsaa en Provst, fordi han
havde for faa Penge med. Provsten fik hentet det fornødne
hjemmefra ved Hjælp af et Sognebarn, Jens, der just døde nogen
Tid efter. Denne vendte tilbage, hentede Provstens Tyr, der kort
efter laa død i sin Baas, og red paa den til "Høkelbjærre", hvor
den tjente til Betaling for Fortæring baade for Provst og
Sognebarn.[4] Det er tydeligt nok de urgamle
Forestillinger om "Udfærdskoen". Og Pengene i Kroen, hvad
enten den hedder "Nobiskro" eller "Høkelbjærre", er heller ikke
noget nyt. Den katolske Kirke havde i Aarhundreder været praktisk


[1] Bricka og Gjellerup: Den
danske Adel. S. 90.
[2]
Samme Skrift S. 269.
[3]
H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv I 361.
[4]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free