- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
94

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sambygnings-Forholdene: Brolægning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunsten var altsaa kendt nok, men offentlig Anvendelse deraf i
det store var noget nyt. Meget tyder paa, at det var den livlige
Forbindelse med Holland, der gav Stødet, og at man omkring Aar
1500 for Alvor har begyndt at anvende Stenbro paa Københavns
Gader.[1] For Bergens Vedkommende har vi den
paalidelige og meget oplysende Meddelelse fra en omtrent
samtidig: "Bergens Gader blev først stenlagte udi Jørgen
Skrivers Tid, da Christian II regerede. Aarsagen dertil var
Sigbrit, en Borgerske i Bergen, som var Moder til Dyveke, som
Kongen siden tog med sig til Danmark".[2]
Sigbrit har næppe været mindre ivrig i Danmark end i Norge. Temmelig
hurtigt trængte Skikken igennem i de danske Byer. Allerede
ved Midten af det 16de Aarhundrede kunde det befales alle
Købstæderne i Danmark at have deres Brolægning i Orden.[3]

illustration placeholder

Fig. 94. "Latinergyden" i Aalborg.
(Efter Tegning af G. Achen 1884.)

Det er imidlertid udenfor al Tvivl, at det, som hin Tid forstod
ved Brolægning, og endda god Brolægning, var vidt forskellig fra,
hvad vi forstaar derved. Vi skal da søge at klare os, hvad der var
hin Tids Maal, og hvorvidt den naaede.

Saavidt man kan skønne, har Brolægningen i Nordens Byer
gennemløbet tre Udviklingstrin. Det første Tidsrum strækker sig
fra Aar 1500 til Midten eller Slutningen af det 17de Aarhundrede,


[1] O. Nielsen: Kjøbenhavn i Middelalderen. S. 302.
-- Hvor fremmelig København var kan ses af, at man først Aar 1533
begyndte at stenbrolægge London. Pictor. hist. of England.
Lib VI cap. 4
[2] Norske Magazin I, 120.
-- Hvor sent dog Arbejdet gik selv i Bergen, fremgaar af, af
"1558 lod Valkendorf det sumpige Strøg fra Domkirken til Raadstuen
brolægge ved Hjælp af Sten fra den nedbrudte Allehelgens Kirke;
1570 blev Øvregaden brolagt af de Tyske fra Mariakirken og rundt
til Stranden". N. Nicolaysen. Norsk hist. Tidsskr. III 1, 355
[3]
Danske Magazin 4de Række 1, 345.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free