Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirker og Kirkegaarde - Drikkevand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begravelser Aaret rundt. Og saa forestille man sig Forholdene under
en Pest, hvor Kirkegulvet knapt var lukket, før det brødes op igen
for at give Plads for nye døde, hvor Dunstkresen derinde blev saa
kvalm og smittebefængt, at den næsten blev synlig, og som et
Taageslør, der ikke vilde lette, rugede over Kirken og dens nærmeste
Grund. For blot at nævne et Eksempel blev der i Københavns Frue
Kirke og paa den omgivende Kirkegaard under almindelige Forhold
jordet 60-70 om Aaret, men Aar 1564 begravedes der sammesteds
imellem 700 og 800.[1]
Forgæves søgte Regeringen at raade Bod herpaa ved at anlægge
Begravelsespladser udenfor Byen. Saaledes oprettedes der Aar
1546 en Kirkegaard udenfor Københavns Nørreport,[2]
og et Par Aar efter skænkedes til Ribe en Kirkegaard lidt fra
Staden med Befaling til under Pest kun at jorde paa dette Sted.[3] Fordommen lod sig
ikke bryde ved saa lidt. Fattigfolk nødtes
vel til at lade sig nøje med slige Steder, men enhver velstillet,
enhver med aaben Sans for det religiøst sømmelige lod sig ikke
vildlede. Offentlig Syndsbekendelse, almindelige Bods- og
Bededage var værdelige Midler mod en Guds Straffedom som Pesten;
men vantro, forargelige Forholdsregler som denne, der brød med
Fædrenes Skik og Kirkens Forjættelser, kunde kun medføre endnu
haardere Straffe.
Saa holdt da den gamle Skik sig. Vildledt Gudsfrygt og Pest
sluttede Pagt og værnede enigt om Byernes Sundhedsforhold.
Gaderne med al deres Urenhed var som Hverdagenes Slid for
intet at regne mod Helligdommenes Fester. I Byens Midte paa
indviet Grund tronede det stadbeskærmende Pesthus. Pegende
mod Himlen kaldte det med sine Klokker hver Søndag Menigheden
sammen og ledte paa dobbelt Vis alle, fattig som rig, paa Vej
til en anden Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
