- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
114

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drikkevand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var, at man kun nødigt drak Vand. En Deltager i det franske
Gesandtskab til Norden 1634 beretter saaledes, at det var
stridende mod dansk Skik, at disse Udlændinge foruden Vin ogsaa
drak Vand.[1] Henrik Ranzau giver sine Børn det Raad
aldrig at drikke Vand, det være sig godt eller slet. Nødsages de
alligevel dertil, bør de anvende den Forsigtighedsregel først at
koge det langsomt ved en sagte Ild, hvorved dets Ufuldkommenheder
ophæves.[2] Et sligt Raad af en Mand med saa megen
Erfaring som Henrik Ranzau turde indeholde den paalideligste Dom
over Datidens Drikkevand.

Selv om man imidlertid ikke brugte Vandet til Drikke, var det
dog saa nødvendigt til Madlavning[3]
og meget andet, at det maatte skaffes til Veje. Nemmest slap de Byer, der laa
ved rindende Vand eller som Roskilde besad naturlige Kilder.
Men hvor Naturen ikke saaledes selv rakte det, maatte man sørge
for Brønde, og disse gav, som ovenfor berørt, Anledning til en
Del Bekymringer.

De var nemlig som skabte til at paatale den herskende Urenlighed.
Ubønhørligt lod de Beboerne smage Følgerne, og der var noget eget
tirrende ved saaledes i længere Tid Dag ud og Dag ind at blive
mindet, maaske faa en hel Brygning fordærvet, blot fordi Brønden en
Dag havde staaet aaben eller Møddingpølen taget en fejl Retning.

Kuren hjalp imidlertid. Faa faa andre kommunale Omraader sporer man
et saadant Liv, en saadan Redebonhed til Ofre for det fælles bedste
som netop paa dette. Som sædvanligt gik Regeringen i Spidsen, og
saavel Frederik den Anden som Christoffer Valkendorf udmærkede sig
ved den Iver, hvormed de tog sig af Sagen. Et ikke ringe Held var
det, at Indretning af Springvand, Vand i Køkkener, i Badeværelser
og Sovekamre samtidigt var blevet en Modesag paa Slotte og
Herregaarde, saa at Eksempler laa nær, og erfarne Folk med indøvet
Mandskab var ved Haanden til at udføre Arbejdet.[4]

Opgaven for Byerne bestod i at skaffe Beboerne brugeligt Vand til
Trods for den overalt herskende Urenlighed. Dette lod sig lettest
udføre ved at opgive Brøndsystemet og lægge en fælles Ledning fra
en nærliggende Sø eller Kilde ind til Byen. Det synes, som om man
paa enkelte Steder, f. Eks. i København,


[1] Schlegel: Samlung zur Dänischen Gesch. II l, 109.

[2] Henr. Ranzau: de conservanda valetudine.
Lipsiæ 1573. p. 24. -- I Aaret 1621 forbyder Christian den Fjerde
strengelig at lade Børnene i Tugthuset i København drikke Vand.
Brøndene skulle øjeblikkelig lukkes i Laas, straks efterat de ere
brugte, paa det Børnene "ikke skal faae tilfeld deraf at drikke".
Kbhvns. Diplom. II 658-59. -- Denne Forsigtighedsregel var højst
fornøden, thi Vandet til Børnehuset indlededes fra Stadsgraven.
Kbhvns. Diplom. IV 773.
[3] Varwich finder det
nødvendigt i sin Bog om Midlerne mod Pest at minde om, at Maden
bør koges i rent Vand og ikke in faulen, unreinen Wasser. Joh.
Varwich: Von der Pestilentz. Kopenhagen 1577. p. Dij.
[4]
Som "Vandkunstnere" optræder allerede i 1554 i Sverige Jacob Essel
med tvende Ledsagere. (Handl, rörande Skandinaviens Hist. XXVI, 2-3)
og 1558 i Danmark Ingenieuren Hans von Diskov (Mansa: Bidrag til
Folkesygdommenes og Sundhedsplejens Hist. i Danmark. S. 187.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free