Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værelser, Møbler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af disse strakte sig endnu ikke videre end til de tre: Køkken,
Dagligværelse og Højtidsrum.
Dette Misforhold mellem Evne og Tilbøjelighed er et af de
mærkeligste Træk i den nordiske Husbygnings-Udvikling.
Trofasthed mod det gamle i Forening med Folkenes to Natur-
Svagheder: Frygt for Spot og en vis selvtilfreds Magelighed,
har her ikke udestængt, men midtvejs hæmmet Udviklingen af det
nye, saa at de samme, der evnede at bygge Husene, ikke vovede
gennem Beboelsen at vedkende sig den i Anlæget udtalte Plan.
Det har krævet Aarhundreder, før Folkeskik tillod Beboerne at
tage Huset fuldt i Brug. Medens Rummene alt var tilstede i det
16de Aarhundrede, dristede man sig først i det 17de og 18de til
at tage nok et i Brug ved at udskille Spisestue fra Sovekammer,
og først i det 19de Aarhundrede har man turdet inddrage "Salen"
til daglig Benyttelse. Det, der lammede Bevægelsen, var ikke en
ydre, men en indre Grund. Vi skal derfor netop ved Herregaardene
og Slottene faa denne hæmmende Udvikling at se i dens yderligste
Former, det stærkeste Misforhold mellem det Antal Værelser, som
hin Tid krævede og den begrænsede Maade, hvorpaa de toges i Brug.
De to vigtigste – man kunde fristes til at sige eneste – Værelser
i Købstad-Boligerne var altsaa Dagligstuen, der tillige var
Spisestue og Sovekammer, og Stadsestuen eller Storstuen, der kun
benyttedes ved festlige Lejligheder. Om disse to samler da al
Interessen sig.
Det første almindelige Indtryk, man vilde have modtaget ved at
kigge ind i en af hin Tids Dagligstuer, var et vist broget,
opfyldt, trykket. Hvis ikke Forholdene var for store, og Gulvet,
der hyppigt var af Ler, havde talt derimod, skulde man troet sig
hensat i en Kahyt, hvor de smaa Ruder var tilspigrede af Frygt
for Skvalpet fra Søen, medens hver Tomme Væg var anvendt til
Gemmesteder, Bænke og faste Køjer. Det er samme Indtryk, som man
den Dag i Dag modtager overalt i Norden ved at træde ind i en
velhavende, gammeldags Bondestue.
Værelsets egen Udstyring var i høj Grad tarvelig. Skøndt Højden
efter Datidens Begreber kunde være anselig nok, og man næppe som
i hin Tids Bønderstuer løb Fare for at støde Panden mod Bjælkerne,
saa vilde dog vistnok i de fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
