- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
32

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringmur. Vold. Murtaarne. Runddele. Bastioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne, især brugelige hvor det gjaldt at dække en Port mod
fjendtlig Ild. I deres ældste Form vides de dog ikke at være
naaede op til Norden. Men snart efter begyndte man at anbringe
dem som Knudepunkter i selve Volden, og under denne nye
Skikkelse vandrede de Evropa rundt som en yderst vigtig
Forbedring i Befæstningsvæsnet.[1]

Det er af Interesse at lægge Mærke til deres Navn i Datidens
Sprog. Der er ikke det allermindste, der kunde tyde paa, at
Opfindelsen skulde være sket i Norden. Ikke desto mindre blev
de bekendte overalt under et nordisk Navn, som de tiltvang
Borgerret i alle de evropæiske Sprog. Hvor de kom frem,
kaldtes de nemlig for "Bulværk", hvad der sikkert nok er et
Ord af nordisk Rod og betyder Plankeværk, Palissadeværk.
Maaske har man alt fra Normannernes Tid brugt at anbringe
stærke Palissadeværker foran Portene, og Bastionerne har da
arvet baade disse Værkers Plads og Navn. Maaske har man
beklædt de ældste Bastioner med Planker og derved givet
Anledning til Navnets Overførelse. Men hvilken end Grunden
monne være, vist er det, at det nordiske Ord brød ind i
alle de evropæiske Sprog. I det 15de Aarhundrede kom det
frem i Tysk som "Bollwerk",[2] paa Engelsk
kaldtes Bastion for "bulwark", paa Russisk: "bolverk",
Polsk: "bolwark". Paa Fransk omdannedes Ordet til
"boulevard", paa Italiensk blev det til "baluardo",
Spansk: "baluarte", Latin: "bolevardus" (forekommer først
Aar 1483). Kun et eneste Sprog ydede nogen Modstand, det
var det franske. Ved Siden af Benævnelsen "boulevard", som
ganske vist var den hyppigste, opstod der ogsaa det
hjemlige Navn "bastion" eller rettere "bastilion", et lille
Hus (af bastille).[3]
I det 17de Aarhundrede, da
Ludvig den Fjortendes Krigskunst blev den toneangivende, og
franske Benævnelser for Krigsvæsnets Enkeltheder fortrængte
alle andre, trængte ogsaa Ordet bastion igennem og fordrev
sin Medbejler fra de evropæiske Sprog. I moderne Fransk
minder endnu Navnet boulevard – en beplantet Gade, hvor før
har været Vold – om Ordets tidligere Forekomst og Betydning.

Til Norden naaede Sagen selv, under begge Benævnelser, vistnok
først i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede. Da imidlertid
Ordet "Bulværk" kun lidet var skikket til hos Nordboere at


[1] Viollet-le-Duc: Dictionnaife raisonné de l’architecture I "architecture
militaire"; II "bastion". -- Max Jahns: Handbuch einer Geschichte des Kriegswesen von der
Urzeit bis zur Renaissance. 2te Lieferung. (Lpzg. 1880.) S. 1155-91. I dette Skrift, der
selvfølgelig især tager Hensyn til Udviklingen i Hovedlandene, fremhæves ikke Overgangen
fra "Runddele" til "Bastion" saa skarpt som af mig. Dette er uden Tvivl rigtigt, naar
Hensyn tages til den almenevropæiske Udvikling, idet den forsøgsvise Overgang fra murede
"Runddele" til indvendigt murede Bastioner med Jordklædning udenom rimeligvis er
foregaaet gradvis og næsten umærkeligt. Albrecht Dürer bruger Aar 1527 de to Benævnelser
"Pastey" og "Rundel" i samme Betydning (S. 1184). Anderledes stillede Forholdet sig i
Norden, hvor man havde ondt ved at følge med og derfor stundom kom til at springe
Mellemled over. Her danner Indførelsen af Bastioner i Midten af det 16de Aarhundrede en
skarp Modsætning til den tidligere Befæstningsmaade med Runddele.
[2] Littré: Dictionaire de la langue francaise "boulevard". -- Grimm: Deutsches Wörterbuch II "Bollwerk". "Dieses Ausdruck scheint erst die Kriegskunst des 15 Jahrhundert einzuführen; aus dem 14 ist kein Beispiel zur Hand" o. s. v.
[3] Oplysende med Hensyn til Navnets Opstaaen er et Udtryk som dette om Nuys Belejring Aar 1474 .... chacune d’elles [les portes] avoit en front son boluvert à maniére de bastillon. Viollet-le-Duc I 417-18.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free