Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Ringmur. Vold. Murtaarne. Runddele. Bastioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vække Begrebet om en jordfast Skanse, foretrak man her ubetinget
den franske Benævnelse "Bastion". Udtalt som "Postej" vakte dette
Ord just Erindringen om noget rundt, fast og mørkladent, og denne
Benævnelse holdt sig derfor haardnakket i det 16de Aarhundrede,
om end de indforskrevne Bygmestre nok saa meget kaldte Bastioner
for "Bollwerk"[1].
Fig. 24. Kronborg under Opførelse. Tilhøje: Lysthuset paa "Stranpostejen".
(Efter Braunius: Theatrum urbium.)
De første "Postejer", der omtales i Norden, var vistnok de to,
der fandtes paa Krogen Aar 1559.[2] Da dette Slot senere
afløstes af Kronborg, og Fæstningsværkerne skulde udvides til en
regelmæssig Firkant, synes dog Frederik den Anden ikke at have
været klar over Bastionernes Fortrin. I hvert Fald gav han
Befaling til at bygge "Runddele" i de to andre Hjørner. Især ud
mod Søsiden krævede Værket meget Arbejde. Et Skib maatte sænkes,
og "Stenkister" opføres til Værn om Grunden som Forposter mod
Bølgeslag og Isgang. Midt under Arbejdet fik imidlertid
Bygmesteren Afsked, og Kongen synes med det samme at have skiftet Sind. "Runddelene" kappedes af foroven, tildækkedes med Jord og
Brystværn, saa at de omdannedes til blotte Kassematter i to nye
"Postejer".[3]
I Strid maaske med Skytsets Fordringer,
men i fuld Overensstemmelse med den henrivende Udsigt lod saa
Frederik den Anden saavel paa "Ridderpostejen" som paa
[1] Brugen af Ordet Bulværk i Betydning af Bastion er meget sjælden i Norden. Aar 1619 synes det at være taget i denne Betydning i et Kongebrev, Norsk Magasin II 295. En af de sidste Gange, de forekommer, er Aar 1772. (Forsøg i de skønne Videnskaber X
173.) -- Jeg er iøvrigt kommen i Tvivl om, hvorvidt det er det franske "bastion", der er
blevet til "Postej"; det er maaske snarere det italienske "bastia" (= bastione), der er blevet fordrejet, thi det var vistnok fra Italien, at de indførtes til Tyskland og Norden. Saavel bastia som bastion kommer af samme Rod, det gammelt romanske "bastire", paa Fransk "bâtir". Smlgn. Max Jähns: Handbuch einer Geschichte des Kriegswesens von der Urzeit bis zur Renaissance. 1 te Lieferung. Lpzg. 1880. S. 1120 Anm. 3.
[2] Friis: Saml. t. dansk
Bygn.- og Kunsthist. S. 70.
[3] Saaledes forstaar jeg Gangen i den Række temmelig utydelige Befalinger om Fæstningsværkerne, der findes i Danske Samlinger V 135-36, 140, 155 fgg. og Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 282-83, 287, 296, 302, 309, 330, 338.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0035.html
