34 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringmur. Vold. Murtaarne. Runddele. Bastioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Strandpostejen" opføre to nydelige Sandstens-Pavilloner,
bestemte til Lysthuse for Kongen og hans Gæster (Fig. 24).

Kronborg synes at have været den eneste større Fæstning i
Danmark, der i det 16de Aarhundrede udstyredes med Bastioner;
end ikke Københavns Volde blev forsynede hermed.[1]
I Sverige derimod fulgte Johan den Tredje fuldt saa godt med
Tiden som hans Nabo mod Syd, og allerede Aar 1572 var han
ivrig for at befæste Kalmar By med "Postejer", medens Slottet
selv maatte nøjes med at faa sine "Runddele" forbedrede.[2]
Hvad der har særlig Interesse er, at Johan den Tredje,
rimeligvis vejledt af sine italienske Bygmestre, her anvendte
den for nylig i Italien opfundne Anlægsmaade. Medens de franske
Bastioner var buttede Udvækster paa Volden, enten ligefrem
runde eller lidt spidst udløbende – den sidste Form havde endnu
de paa Kronborg[3] – saa lignede Kalmars "Postejer"
Hellebardblade (Fig. 25), med to lange, smalle Flige til hver
Side og kun ved en tynd Hals landfaste med Volden,[4] en italiensk Forbedring, hvorved man for det Tilfælde, at Fjenden
erobrede Bastionen, søgte at sikre sig mod, at Volden skulde
blive taget med det samme.[5]
Ogsaa Slottet Wittensten
i Estland lod Johan den Tredje befæste med Bastioner.[6]
Men til disse tre kongelige Anlæg: Kronborg, Kalmar og Wittensten og
saa nogle ganske faa Herregaarde[7] indskrænkede vistnok
ogsaa Anvendelsen af Bastioner sig i det 16de Aarhundrede. Først
i det følgende Aarhundrede blev de almindelige.

Fig. 25. Kalmar Bys Befæstning 1585.

Vi har betragtet Ringmurens og Voldens Form, tilbage staar endnu
blot deres Højde. Denne overgik betydeligt, hvad man efter Nutidens
Begreber skulde vente, idet den var bestemt til Brystværn ikke blot
for Mandskabet, men for selve Hovedbygningen. Det var da ikke alene
paa gamle Slotte, som Kalundborg og Helsingborg, at man saae høje
Mure; mange nymodens Anlæg

[1] "Postejer"
omtales ikke en eneste Gang i de mange Dokumenter vedrørende
Københavns Befæstning i det 16de Aarhundrede, der findes i
Københavns Diplomatarium I-IV.
[2]
Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 90 fg.
[3] Formen er tydeligt gengivet paa Hans Kniepers Tapet. (Nationalmuseet i København).
[4]
Tegningen i Oskar Alin: Sveriges Nydaningstid. Stockholm 1878. S. 411.
[5] Viollet-le-Duc: Dictionnaire raisonné de l’architecture II 229. -- De ældre betegnes som circulaires I 429.
[6]
Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 205.
[7] Den mærkelige stjerneformede Vold om Nørrevosborg i Jylland (Burman Becker: Efterr. o. d. gl. Borge i Danm. og Hertugd. II 69), de underlige Bastioner ved Skovgaard øst for Randers, hvor ved hvert Hjørne den ene Voldside er fortsat længere end nødvendigt, saa at den anden maa gøre et retvinklet Knæk ud efter for at støde til den (K. Hansen: Danske Ridderborge. Kbhvn. 1832. Afbildning S. 120) og de tydeligt runde Bastioner v.ed Faarevejle paa Langeland (B. Becker III 27-31, smlgn. Afbildn.) er muligvis de ældste Eksempler paa Bastioner ved danske Herregaarde.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Mon Oct 10 20:57:55 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> http://runeberg.org/dagligt/3/0036.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 34 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|