- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
120

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kupler. Spir. Kviste. Fløje

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Fig. 16 og 74) og Stockholm (Fig. 109) hævede det sig myndigt
og vidtskuende over Vrimlen af Slottets øvrige Huse og Taarne,
paa Kronborg (Fig. 20) endelig laa det som Vogter ind mod
Landsiden. Da dette Hovedtaarn ved Branden 1629 sank i Grus,
mistede Kronborg sih skønneste Prydelse.[1] Nu
betegnes dets Plads kun ved en plump, firkantet Klods i
Slottets ene Hjørne, en Stengevækst, der har dannet sig
over Arret.[2]

illustration placeholder

Fig. 109. Stockholms Slot.
(Efter Braunius: Theatrum urbium.)

Alle disse Spir, store som smaa, endte ufejlbarligt paa samme
Maade, i en lang Stang, der bar en forgyldt Fløj. En forholdsvis
tarvelig Udstyring var det, naar Fløjstængerne, som f. Eks. paa
det gamle Frederiksborgs Taarne, forneden kun var prydede med
forgyldte Æbler, foroven med tilsvarende Fløj og Knap.[3]
Paa Stockholms Hovedtaarn endte Stangen i en Engel, der holdt
et trearmet Greb, hvor hver Arm løb ud i en vældig Krone. Dette
mægtige Spir-Smykke svarede til Taarnets Navn "Tre Kroner" og
synede vidt omkring. Johan den Tredje lod det nedtage og gøre ti
Alen højere, men klagede bitterligt over Guldsmedene i Stockholm,
der forlangte 300 Dukater for at forgylde det.[4]
Paa Kronborg var Hovedspiret naturligvis prydet med en gylden Krone
og højt over denne en Ridder til Hest.[5] Paa
Uranienborg (Fig. 47) dannedes Fløjen af en gylden Pegasus, saa kunstigt
anbragt, at den ikke blot selv drejede sig for Vinden, men tillige
bevægede en Viser i Kuppelsalens Loft, saa at man siddende i Stuen
kunde aflæse Vindens Retning.[6]


[1] Kronborg i
sin gamle Skikkelse findes gengivet paa Hans Kniepers Tapet
(Nationalmuseet), i Brauns theatrum urbium IV, i Journal van
de Legatie, gedaen in de Jaren 1627 en 1628 by de Heeren Rochus
van den Honaert etc. Amst. 1632, samt paa en Kommandostav af Træ
med Metalindlægninger, der gemmes paa Rosenborg. Ligeledes har
jeg truffet det gengivet i et, vistnok i et hollandsk Skrift
hjemmehørende, Træsnit, der forestiller Admiral Opdams Kamp i
Sundet 1658. (Nationalmuseets Arkiv). Bygningen er dog her vendt
omkring, saa at det stærke Kuppeltaarn kommer til at ligge i
det nordøstlige Hjørne, ud imod Sundet.
[2] Christian den Fjerde opførte vel Taarnet
efter Branden, men i en hel anden Stil end tilforn. (Dahlbergs
Afbildning i Pufendorf: De rebus a Carolo Gustavo gestis. 1696.
Tom. II; det store Maleri Galathea og Neptun, der for Tiden hænger
paa Kronborg, o. fl. a.). Christian den Fjerdes Taarn nedskødes
under Belejringen 1658 og omdannedes kort efter til den nuværende
firkantede Bastion. Aar 1673 beskreves det saaledes : "Kronborg
har ... et Taarn, som er fladt og saa tykt, at der staar Feltstykker
derpaa som paa et Batteri". (Hist. Tidskr. IV 6, 337). "Aar 1757 var
Mindet om dets tidligere Udseende saa udvisket, at en ellers kyndig
Forfatter kunde udtrykke sig saaledes: "Dette Taarn er saa rumt
ovenpaa, at derpaa kan lægges Kanoner; der oven paa har man et ret
plaisant Prospekt, hvorfor det og er bygt, skjøndt Almuen fortæller
Eventyrer om et højt Spir i forrige Tider skal have været oprejst
over dette platte Taarn, hvori en overmaade stor Klokke skal have
hængt, hvilken tillige med Spiret skal ligge i Havet udenfor Slottet".
(Den anseelige Stad Helsingørs Beskrivelse. Aalborg 1757. S. 90-91).
-- Taarnet kaldes nu "Telegraftaarnet" paa Grund af en der tidligere
anbragt optisk Telegraf.
[3]
Hans Kniepers Tapet. Nationalmuseet. Kbhvn.
[4]
Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek I 240 og 245. II 219-20.
[5] Hans Kniepers Tapet.
Nationalmuseet. Kbhvn. -- Braun: theatrum urbium IV.
[6] Friis: Tyge Brahe. Kbhvn. 1871.
S. 100 og 107.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free